Allerede i de første århundreder af den kristne kirkes historie er der talrige eksempler på mænd og kvinder, som lever efter et mønster lagt af Jesus og de første disciple (imitatio Christi). De levede i fattigdom, ydmyghed og kyskhed, mere eller mindre isolerede fra det omgivende samfund. Kirken accepterede fra 400-tallet den form for liv, idet den krævede, at de, der valgte dette liv, skulle følge en klosterregel og underlægges bispernes myndighed. Klostervæsenet spiller en central rolle i Den Romersk-katolske Kirke, som nedenfor beskrevet. Også i de ortodokse kirker er klostervæsenet centralt, mens protestantiske klostre er et moderne og marginalt fænomen.

Klosterlivet er karakteriseret ved tidebøn, arbejde, studier og kontemplation, men vægten kan lægges forskelligt fra orden til orden.

Lovprisning af Gud og tidebønner, hele liturgien i kirken, er vigtige i benediktinerordenen og birgittinerordenen, som har spillet en rolle for udviklingen af kirkemusik og -kunst.

Arbejdet har med tiden antaget forskellig karakter. Der kan både være tale om socialt arbejde og missionsarbejde (i byerne eller oversøisk), men oprindeligt var der tale om landbrugsarbejde. Fx cistercienserne valgte at isolere sig og drage ud i øde egne, som nød godt af munkenes nye dyrkningsmetoder og lægeplanter, og som efterhånden blev trukket ind i klostrenes internationale netværk. Sådanne klostergrundlæggelser blev også benyttet i forbindelse med mission og kolonisering, som det skete, da den danske biskop Absalon i 1100-tallet lod klostre fra sit stift i Roskilde grundlægge datterklostre på det nykristnede Rügen og dermed var med til at sikre det danske herredømme over Forpommern. Før bogtrykkerkunstens opfindelse arbejdede munke og til en vis grad nonner med at fremstille og kopiere håndskrifter, undertiden forsynet med miniaturemalerier. Nonner broderede desuden kroningskåber, forhæng og vægtæpper som Bayeux-tapetet, der skildrer normannernes erobring af England i 1066.

Ved siden af teologiske studier og i middelalderen studier af skrifter fra den græske og romerske storhedstid giver klosterlivet også gode muligheder for kontemplation. Blandt middelalderens store mystikere kan nævnes benediktinerinden Hildegard af Bingen (1098-1179), der grundlagde to klostre, som klosterleder (abbedisse) ledede sit kloster og brevvekslede med konger og paver og med grundlæggeren af cistercienserordenen, Bernhard af Clairvaux (1090-1153), der også selv var en stor mystiker. Kontemplation førte dominikaneren Meister Eckehart (ca. 1260-1327) til den tanke, at centrale kristne ideer og institutioner som kirken og sakramenterne var mindre væsentlige end den mystiske forening med Gud. Hans lære blev efter hans død fordømt af paven.

Reformationen i 1500-tallet betød, at de religiøse klostre lukkede, hvor reformationen sejrede. Hvor Den Romersk-katolske Kirke vandt, blomstrede klosterbevægelser som jesuiterordenen eller karmeliterordenen op. I Danmark blev det efter 1849-grundlovens religionsfrihed muligt for katolske ordener at slå sig ned i Danmark. Vi har i dag ud over klostre for bl.a. benediktinerinder og cistercienserinder også nye efter-reformatoriske ordener som Sankt Joseph Søstre og jesuitterne.