Kognition betegner de mentale processer, som mennesket bruger til at opnå viden om verden og begå sig i den. Fra et menneske bliver født, udvikler det viden om verden, bl.a. ved at skelne mellem forskellige former for objekter, fx fysiske objekter og kunstige objekter, ligesom objekter klassificeres i forhold til deres egenskaber. I kognitive studier af religion er man interesseret i, hvilke kognitive kategorier der skal til, for at mennesker udvikler religiøse ideer, hvordan religiøse ideer overføres fra generation til generation, og ligeledes hvilke kognitive ideer der ligger til grund for udøvelsen af rituelle handlinger.
Kognitionsforskning er en fællesbetegnelse for forskning inden for en række forskellige områder, fx filosofi, lingvistik (sprogvidenskab), antropologi, psykologi, kunstig intelligens, neurologi, arkæologi og religionsvidenskab. Fællesinteressen er at undersøge, hvilken rolle det kognitive spiller i menneskets "viden om verden".
Inden for religionsvidenskab blev kognitionsforskningen for alvor sat på dagsordenen i 1990 med bogen "Rethinking Religion" af amerikanerne E. Thomas Lawson og Robert N. McCauley. I denne bog fremsættes en ritualteori, som har udgangspunkt i den amerikanske lingvist Noam Chomskys "generative grammatik" fra 1950'erne. Med denne teori satte Chomsky fokus på den "kompetence", som mennesket har i dannelsen af sproglige udtryk. Ideen er, grundlæggende set, at selv om et menneske har modtaget uddannelse i elementære sproglige færdigheder, så har dette menneske i praksis en sproglig kompetence, som rækker ud over det, som han eller hun direkte har lært. Ved hjælp af forholdsvis få sproglige færdigheder (alfabet, grammatik, gloser) er mennesket i stand til at udtrykke alverdens sætninger, fordi mennesket selv ved hjælp af grundlæggende kategorier kan udvikle sproget og dets muligheder.
I Lawsons og McCauleys ritualanalytiske teori overføres denne "kompetencetilgang" til det religiøse menneskes "rituelle kompetence", således at det gennem en ritualanalyse af et konkret ritual bliver muligt at frem-analysere, hvilke kognitive mekanismer der ligger bag ritualet. Samtidig er det muligt at undersøge, om der kræves særlige kognitive kategorier for at udvikle religiøs tankegang og praksis, eller hvorvidt en almindelig kognitiv kompetence er tilstrækkelig, jf. Chomskys "generative grammatik". Resultaterne tyder på, at det sidste er tilfældet.
Den franske antropolog Pascal Boyer har i flere bøger, fx "The Naturalness of Religious Ideas" (1994), beskæftiget sig med, hvordan religiøse forestillinger huskes og videreføres fra én generation til den næste. De religiøse ideer, som lever videre gennem generationer, er i sagens natur dem, som mennesker af en eller anden grund kan huske, tilegne sig og formidle videre. Boyer arbejder ikke blot teoretisk, men praktisk eksperimentelt, bl.a. med børn, i undersøgelsen af, hvordan vore kognitive kategorier udvikles, og hvilke elementer i fx en fortælling, som huskes og hvorfor. Boyer anvender forskellige kognitive teorier til at fremsætte den idé, at menneskets kognition er inddelt i en række forskellige domæner, inden for hvilke forskellige former for kausalitet, ontologi, aktører og forventninger er på spil. Fx har mennesker forskellige forventninger til, hvordan en hund og et bord "opfører" sig, idet de tilhører to forskellige domæner. Det er en af Boyers pointer, at religion ikke er et særskilt domæne i menneskets bevidsthed, i forhold til hvilket mennesket anvender radikalt anderledes kognitive egenskaber, end inden for andre domæner. Derimod trækker religiøse ideer på almindelige kognitive resurser, som så tilføres et eller flere "kontra-intuitive" elementer. Et tænkt eksempel kunne være forestillingen om en guddommelig hund, som i stor udstrækning opfører sig som andre hunde (den spiser, sover, er brun, har pels, logrer med halen), men som ud over disse almindelige hundeegenskaber også er udødelig og har evnen til at hjælpe mennesker, hvis de ofrer til den i rituelle handlinger. De kontraintuitive elementer i dette eksempel er, at hunden ikke kan dø, og at den kan hjælpe mennesker i et gensidigt rituelt forhold. Boyer har blandt andet forsøgt at vise, at videreførelsen af religiøse ideer fra én generation til den næste afhænger af en hårfin balance mellem almene og kontraintuitive elementer. Indeholder fx en myte for mange almindeligheder, huskes den ikke. Det samme er tilfældet, hvis der er en overvægt af det kontra-intuitive