Latin convertere, "at vende om". Betegner det at et menneske (konvertit) skifter fra én religion til en anden og dermed ændrer sit grundlæggende betydningssystem. Konversion er ikke en begivenhed, som foregår fra den ene dag til den anden, men en proces, der involverer psykologiske, ideologiske og sociale forandringer for personen. Forklaringerne på, hvorfor nogle mennesker vælger at konvertere, må involvere de nævnte faktorer i forskellig grad, idet konversion både er et individuelt og et socialt anliggende.

Konversion som begreb betegner en række forskellige processer, hvoraf ikke alle er konversion i betydningen "skift i betydningssystem", men af mere praktisk karakter. Dette er fx tilfældet, hvis et dansk medlem af folkekirken forelsker sig i en katolsk mand og for at gifte sig med ham må "konvertere" til katolicisme. Dette vil ikke nødvendigvis have den konsekvens, at hun ændrer sit betydningssystem; hun gør det derimod af praktiske og tekniske grunde. På samme måde hvis en amerikaner er medlem af et bestemt kristent fællesskab, fx presbyterianisme, og flytter til en mindre by, hvor en lignende kirke ikke findes, hvorfor han eller hun vil opsøge en anden kristen kirke. I disse tilfælde taler man normalt ikke om konversion.

Hvis en dansk kristen kvinde beslutter sig for at blive muslim, er der tale om konversion, og dette er også tilfældet, når et menneske beslutter at blive krishnamunk i ISCKON eller vælger at blive scientolog.

Konversion møder ofte modstand hos konvertittens familie og venner. Fx har konversion til nye religioner som Scientologi og Unification Church ført til påstande om "hjernevask". Sådanne påstande synes at være på spil, når udenforstående ikke bryder sig om en religions ideologi, når religionen ikke er offentlig anerkendt, eller når den synes at kræve en meget stor grad af økonomisk eller personligt engagement af sine medlemmer. I de tilfælde kan det være vanskeligt for fx forældre at acceptere, at deres barn skulle kunne ønske at træde ind i den pågældende religion, og den tanke kan melde sig, at der må være tale om tvang.

ISLAM: Konversion til islam finder sted ved, at konvertitten foretager den rituelle afvaskning (ghusl). Derefter fremsiger konvertitten den islamiske trosbekendelse (shahada). Vedkommende er derefter muslim og forpligtet til at overholde islams fem søjler. I visse tilfælde kræves det desuden af konvertitter fra jødedommen, at de erklærer deres anerkendelse af Jesus som en af profeterne. Ligeledes skal konvertitter fra kristendommen i nogle tilfælde underskrive en erklæring, hvori de afskriver troen på, at Gud har eller kan have en søn.

JØDEDOM: Konversion til jødedommen kan finde sted efter undervisning og efterfølgende optagelse i religionen af en rabbiner. Der er dog visse problemer i dette, idet ortodokse rabbinere ikke accepterer personer som jøder, hvis de er optaget af en liberal rabbiner, og et mindretal af stærkt ortodokse og fundamentalistiske jøder mener, at det slet ikke er muligt at konvertere til jødedommen, idet de i tillæg til religionen opfatter jødedommen som et etnisk tilhørsforhold, som man kun kan fødes ind i. Bl.a. på grund af århundreders antisemitisme, og fordi man ikke inden for jødedommen driver missionsvirksomhed overfor ikke-jøder, har der traditionelt ikke været særlig stor tilstrømning af konvertitter til jødedommen.