1865-1935. Fra 1919 Israels første overrabbiner for ashkenaziske jøder og en af de centrale skikkelser inden for religiøs zionisme. Kook var en af de første ortodokse rabbinere, der støttede den politiske zionisme.
Kooks tanker var baseret på en personlig fortolkning af begreberne udvalgthed, eksil og forløsning, og han kombinerede den zionistiske ideologi med forventningen om den messianske forløsning som en række konkrete begivenheder, som bl.a. zionismens opståen var med til at indstifte. Kook var således af den opfattelse, at al aktivitet, som har til formål at fremme jødisk indvandring til Det Hellige Land og jødisk liv der, herunder oprettelsen af en jødisk stat, er med til at fremskynde den messianske tid. Blandt Kooks mest bemærkelsesværdige tanker var ideen om, at også sekulariserede og erklæret ateistiske zionister ved deres arbejde for en jødisk nationalstat ubevidst deltog i og bekræftede Guds vilje med det jødiske folk.
Kook understregede både jødedommens nationale og universelle aspekter i forventningen til den messianske forløsning. Blandt de nationale aspekter er det jødiske folks fulde religiøse udfoldelsesmuligheder, som vil komme til udtryk ved genindstiftelsen af tempelkulten og genindførelsen af de dele af Loven, som kun gælder i Eretz Israel. De universelle forventninger til forløsningen består blandt andet i global fred og retfærdighed.
Kooks tanker har bl.a. dannet grundlag for den religiøse og nationalistiske bevægelse Gush Emunim.