Den kristne kirke i Ægypten. En af de orientalske ortodokse kirker.
I kristendommens første århundreder er Alexandria i Ægypten et af de vigtigste lærdomscentre - på linie med eller vigtigere end Rom og Konstantinopel. Det er i den ægyptiske ørken, at de tidligste kristne munkesamfund opstår.
Klostertanken breder sig med den koptiske kirkes missionærer til andre kristne områder som Gallien og Irland - og blandt andet herfra vinder den indpas i Den Romersk-Katolske Kirke. Ægyptisk tempelbygningstradition kan genfindes i de ældste bygninger til brug
ved gudstjenesten i Den Koptiske Kirke. De er aflange og bygget omkring en midterakse med et lukket rum for det helligste. Den koptiske kirkebygning deles op i tre dele: Alterrummet som er den himmelske verden og skilt fra skibet, hovedskibet hvor menigheden står under gudstjenesten, og forrummet til de udøbte. Denne inddeling af kirkerummet kendes også fra ortodokse kirker.
Som andre orientalske kirker kommer den ægyptiske ortodokse kristendom efter midten af 400-tallet til at stå i modsætning til den byzantinske ortodokse kirke i det østromerske riges hovedstad Konstantinopel. Efter at Ægypten i år 638 e.v.t. var blevet erobret af muslimske arabere, overlever kirken, men mange af dens medlemmer omvender sig til islam. Det oprindelige ægyptiske hverdagssprog, koptisk, forbliver gudstjenestesproget - selv om den meget omfattende teologiske litteratur efterhånden ikke kun skrives på koptisk, men også på arabisk.
Kirken har indtil 1959 været overhoved for Den Etiopiske Kirke. Siden 1954 har Den Koptiske Kirke deltaget i møderne i Kirkernes Verdensråd. Valget i 1992 af Boutros Boutros Ghali, der er kopter, til generalsekretær for FN skabte større opmærksomhed om Den Koptiske Kirke, hvis medlemstal vokser rundt om i Amerika, Europa og Australien. Her kort før år 2000 har kirken mere end 30 mio. medlemmer, heraf er ca. 7 mio. ægyptere, svarende til ca. 10% af befolkningen i Ægypten.