Arabisk "oplæsning", "recitation". Koranen er islams hellige bog, som muslimer mener indeholder Allahs åbenbaringer til profeten Muhammad og de endelige og fuldstændige ord til menneskeheden. Koranen er åbenbaret på arabisk, og den læses og reciteres så vidt muligt altid på dette sprog af muslimer. Koranen er opdelt i 114 afsnit, suraer, som igen er inddelt i vers.
Ifølge islamisk tradition fik Muhammad overbragt åbenbaringerne fra Allah af ærkeenglen Gabriel.
Muhammad modtog sine første åbenbaringer i Mekka i 610 og vedblev med at få nye åbenbaringer til sin død i 632. De første åbenbaringer omhandlede hovedsageligt vidnesbyrd om Allah som den eneste gud, besværgelser og forudsigelser af dommedag. Efter udvandringen (hijra) til Medina fik åbenbaringerne mere karakter af konkrete retningslinier for islamisk livsførelse og lovstof.
Der findes dog mange områder, som Koranen ikke behandler, eller hvor der ikke gives konkrete anvisninger for korrekt handlemåde. I sådanne situationer inddrager islamiske retlærde hadith-samlingerne, som er nedskrivninger af profetens sædvane (sunna), og forsøger derudfra at udlede den korrekte håndtering af en given situation.
Dele af Koranen indgår i de daglige bønner og på amuletter, og hele Koranen reciteres i moskeen i løbet af året og desuden i fastemåneden Ramadan.
Koranen fik sin nuværende form i midten af 600-tallet, hvor den tredje kalif, Uthman, tog initiativ til at samle og kanonisere de mange nedskrivninger, som fandtes på dette tidspunkt.