Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

korsfæstelse

Persisk og romersk henrettelsesmetode. I Romerriget anvendt over for slaver og barbarer. Metoden medfører en langsom og pinefuld død af kramper, hede og tørst.

Ifølge Det Nye Testamente blev Jesus henrettet ved korsfæstelse, hvilket vidner om, at det var romerne og ikke jøderne (som anvendte stening som henrettelsesmetode), der eksekverede dødsdommen over Jesus, og dette kan igen ses som et udtryk for, at romerne har betragtet Jesus som en politisk forbryder