Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

kosher

Hebraisk for "egnet", specielt om mad. Oversættes også med tilladt og kan således benyttes i bredere betydning om en ting eller person, som menes at være i orden, ærlig, reel, fornuftig el.l. Kosher mad er mad, som ifølge reglerne i Toraen er rituelt egnet, og dermed tilladt, for jøder at spise. Det modsatte af kosher er "treif", som betegner det rituelt uegnede og derfor forbudte. Begreberne kosher og treif benyttes om kød og mælkeprodukter. Desuden benyttes begrebet "parve" om neutrale fødevarer, der kan blandes med andre fødevarer, typisk grøntsager og frugt.

I Toraen findes en række regler for, hvilken mad jøder må spise. De vigtigste regler er følgende: Alle frugter og grøntsager er neutrale og kan spises sammen med både kød og mælkeprodukter. Kun kød fra drøvtyggende dyr med spaltede klove er kosher. Svin, hest og kamel er således ikke kosher, mens fx okse- og lammekød er tilladt. De fleste slags fjerkræ er tilladt. Fisk er kun tilladt, hvis de har både finner og skæl. Desuden er mælkeprodukter og æg fra tilladte dyr kosher. Alle former for skaldyr, bløddyr og insekter er forbudt.

Ud over disse krav til råvarerne skal maden tilberedes på en bestemt måde. Alt blod skal fjernes fra kødet, hvilket dels opnås ved den særlige slagteform, schæchtning, dels ved at udbløde og salte kødet.

Kød og mælkeprodukter må ikke blandes. Dette indebærer, at man ikke kan spise disse to slags mad ved samme måltid, og der gives regler for, hvor lang tid der skal gå, fra man har spist det ene, til man må spise det andet. Under madlavningen benyttes forskellige køkkenredskaber, service m.m. til hhv. kød og mælkeprodukter.

Der er gjort mange forsøg på at give en rationel forklaring på spisereglerne i jødedommen, fx at man sikrer en høj hygiejne, at man undgår de fødevarer, som nemmest fordærves, eller at spisereglerne sikrer rigtig ernæring. For troende jøder er der imidlertid tale om guddommelige bud, der ikke kan eller skal forklares rationelt, men som må overholdes, fordi de er givet af Gud. Madlavning og fødeindtagelse er, sammen med de velsignelser, der siges over maden, rituelle handlinger, hvor man mindes om og bekræfter sit religiøse tilhørsforhold.

Som et resultat af sekularisering er der en del mennesker, der opfatter sig selv som jøder, som ikke eller kun delvis holder en kosher husholdning.