Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Krishnamurti, Jiddu

(1895-1989). Født i Sydindien som søn af en indisk teosof. Blev som 13-årig udvalgt til at være "kanal" for Maitreya, som i ideerne om Det Store Hvide Broderskab identificeres som Jesus, en åndelig mester; han blev dyrket som Messias inden for Teosofisk Samfund og blev efter indvielse heri sendt til England for at uddanne sig. I 1925 blev han udråbt som Verdensfrelser af en teosofisk retning grundlagt af Annie Beasant kaldet "The Order of the Star in the East", som Krishnamurti senere opløste, da den ikke passede til hans ideer om personlig frihed, ligesom han ikke ville dyrkes som Messias. Han ønskede en individuel sandhedssøgning, der ikke var bundet til nationalitet, race eller religion. Han tilbragte resten af sit liv med at rejse verden rundt og holde foredrag og skrive bøger, som afspejlede hans budskab.

I 1922 havde Krishnamurti en religiøs oplevelse, som varede i tre dage, og som forandrede ham for altid. Oplevelsen var ledsaget af stor fysisk smerte, som vendte tilbage hver aften i resten af hans liv, men som han accepterede som led i sin åndelige udvikling. Krishnamurtis ideer forener indisk religion, bl.a. advaita vedanta, og vestlige videnskabsidealer, og som et led i udviklingen af sin religiøse lære førte han mange samtaler med bl.a. den britisk-amerikanske fysiker David Bohm (1917-93). Trods sin livslange optagethed af det åndelige og sine egne åndelige evner til trods lykkedes det ham aldrig at udvikle en egentlig "metode", fx meditation, som kunne hjælpe andre til erkendelse og oplevelse af det guddommelige.