De kønsroller, som kommer til udtryk i et givent samfund, er ofte blevet formet ud fra religionernes syn på kønnene og deres indbyrdes samspil, sådan som det kommer til udtryk i helligskrifter eller i den mundtlige overlevering. Her har dog selve tolkningsmetoden stor betydning, da der er forskel på, om teksten læses allegorisk eller bogstaveligt. I en systematisk analyse af de kønsspecifikke roller er det almindeligt at se på: Kønnenes rolle og status både socialt og religiøst, hvordan de beskrives i det religiøse sprog og dens tænkning, hvem der skrives til, og i hvilken situation de er blevet til.
HEAVEN'S GATE: De 39 medlemmer af Heaven's Gate, som begik kollektivt selvmord i marts 1997 i Californien, levede og døde i en forventning om et Gudsrige, som var uden forskelle mellem kønnene, og hvor betydningen af køn ikke længere ville være til stede blandt mennesker. Flere af medlemmerne havde allerede i deres jordiske liv realiseret deres forventninger til det kommende Gudsrige og var kastrerede. Medlemmerne, som alle var kronragede og gik ens klædt for at understrege den manglende kønsidentitet, havde den opfattelse, at mennesker er "larver der skal forpuppe sig, så de kan blive udviklet til sommerfugle"
INDISKE RELIGIONER: I indiske religioner anses familien for et mikrokosmos, hvor hvert familiemedlem har sin helt bestemte plads at udfylde for at kollektivet trives. Denne plads bestemmes af alder og køn. Det opdrages børnene til fra de er helt små.
En dreng bliver opdraget til at skulle tage vare på sin familie og sørge for dens økonomiske fundament. Den ældste søn skal siden overtage sin faders rolle, når faderen bliver så gammel, at han trækker sig tilbage enten symbolsk eller bogstaveligt. Drengene bliver som regel i familien, også efter de er blevet gift, da storfamilien stadig anses for et ideal de fleste steder i Indien.
En pige derimod bliver opdraget til at blive en god hustru, svigerdatter og moder. I ægteskabsriten bliver hun bogstaveligt givet bort til svigerfamilien.
Allerede i det gamle helligskrift Atharvaveda fra før 800 f.v.t. - dvs. før opslitningen i hinduismen, buddhismen og jainreligionen - blev kærlighedslivet gjort lig med familielivet. Kærlighed er at skabe en harmonisk familie, der indbefatter en stolt fader og tro ægtemand, en hengiven og tro hustru og ikke mindst et stort antal sunde og lovende børn, fortrinsvis sønner, der kan sikre forældrene i deres alderdom.
Det ovenforstående skal læses som det almindeligste kønsrollemønster, der er at finde i de indiske religioner. Ligesom andre steder findes der en stor lokal variation, hvor både den tiltagende modernisering og de lokale traditioner er påvirkende faktorer. Fx bliver kernefamilien en mere og mere udbredt leveform i de store byer.
ISLAM: Mænd og kvinder har samme religiøse og rituelle forpligtelser (ibadat) inden for islam, og de traditionelle forskelle, som ofte eksisterer mellem de to køns roller i samfundet, er mere af social end religiøs karakter.
Kvinden er således traditionelt ansvarlig for hjem og børn, mens manden er forpligtet til at forsørge familien. Men der findes store afvigelser i fortolkningen af de afsnit i Koranen og traditionen om profeten Muhammads sædvane (hadith), der lægges til grund for kønsrollerne i et islamisk samfund. Nogle muslimer lægger vægt på streng adskillelse af kønnene, tildækning af kvinder og den opfattelse, at kvinden ikke har nogen plads i samfundslivet uden for hjemmet. Andre fremhæver hadith-steder, der viser, at kvinderne i Muhammads islamiske stat i Medina havde mulighed for at være både politisk aktive og økonomisk selvstændige og uafhængige.
De fleste af de islamistiske bevægelser, der er opstået i de senere årtier, har fastholdt en større eller mindre grad af adskillelse af kønnene og tildækning af kvinderne. Nogle afviser, at kvinder fx bør modtage en uddannelse, mens andre lægger stor vægt på uddannelse af kvinder.
JØDEDOM: Jødiske mænd har pligter i forbindelse med de daglige bønner og synagogegudstjenesten, bl.a. derved at ti voksne mænd må bede i fællesskab for at alle bønner kan fremsiges i deres helhed, og man dermed får fuldt udbytte af bønnen. Det er også manden, der har ansvaret for at sige kaddish-bønnen efter afdøde forældre.
Jødiske kvinder har ikke nogen forpligtelser i forbindelse med gudstjenesten i synagogen, men bærer ansvaret for en stor del af de mange ritualer, der er knyttet til hjemmet. Det er således fx kvinden, der tænder sabbatlysene før sabbaten og dermed indleder helligdagen. Det er også kvinden, der har ansvaret for madlavningen og dermed overholdelsen af kosher-forskrifterne.
KIKUYU: Oprindelsesmyten går ud på at forvandle uorden, hvor det mandlige og kvindelige er blandet, til orden, hvor det holdes adskilt. Fra en kaostilstand hvor kvinderne har magten og er gift med flere mænd samtidig med, at de føder børnene, til en kosmostilstand hvor mændene hersker og er gift med flere kvinder, som er dem, der føder børnene. Rituelt set føres kønsrollerne ud i livet gennem omskærelse i begyndelsen af puberteten, socialt gennem opdelingen af boligen i en kvindedel og en mandedel og gennem opdelingen af arbejdet, hvor kvinden traditionelt tager sig af landbruget. Kosmisk er kvinden forbundet med jorden og manden med himmelen.