Lakota, der også er kendt under navnet sioux, er et af de såkaldte prærieindianer-folk i Nordamerika. Den nok mest kendte lakota-gruppe hedder oglala. Lakotaerne skelner ikke mellem natur og kultur, mellem dyr og menneske. Deres univers er ubegribeligt og ukontrollabelt (wakan). Som helhed benævnes det Wakan Tanka, der er upersonligt og oversættes "det store hemmelighedsfulde" eller "universets magt", selvom betydningen er omdiskuteret, og Wakan Tanka også fortolkes som et personlignende væsen. Mennesket oplever wakan under visionssøgning. En vision er således udgangspunktet for beskrivelsen af, hvordan wakanvæsenet, dyrenes hersker, Bisonkvinden, der beskytter jagten, indstiftede en række af de centrale riter, hvoraf soldansen er den mest kendte.

Wakan viser sig desuden i skikkelser som Solen, Månen, Tordenen, De Fire Vinde, Den Gamle Mand og Den Gamle Kvinde. Kulturbringere gav menneskene vigtige ting som bison, helligbundt og piben. Bisonkvinden (Whope) indstiftede svedehytten og renselsesritualet, som indleder eller afslutter andre ritualer. Ud over velkendte ritualer som visionssøgning og soldans, som var en årlig begivenhed hos lakota, indstiftede hun et adoptions/fosterbroderritual, et døderitual, ritualet i forbindelse med pigens første menstruation og et pigeboldspil hvor den, der greb bolden, ikke alene opnåede status, men også den viden som bolden var symbol på. Alle ritualer bortset fra det sidste bliver stadig brugt blandt lakota.

Visionssøgningen foregår under en religiøs specialists (wicasi wakan) ledelse. Også kvinder kan få visioner hos lakota, men de opsøger dem normalt ikke. Når en mand beslutter sig for at søge en vision, aflægger han et løfte om at blive ved imellem en og fire dage uden mad og drikke. Han finder sig et sted i naturen, evt. i en hytte, der er konstrueret med bøjede pilekviste og en cirkulær grundform. Normalt får han sin vision mod slutningen og får den udlagt af den hellige mand bagefter. Visionen er med til at fastlægge hans sociale position, blandt andet hvorvidt han selv skal blive en shaman med visionær indsigt eller en heyoka, der gør alting omvendt.

Ud over soldanshytten optræder også tipien som helligsted. Dens åbning vender mod øst, og bag ildstedet i midten konstrueres et jordalter, som der fx kunne være placeret et bisonhovede på. Bisonkvinden introducerede også den rituelle pibe og piberygning til lakota. Piben bliver opfattet som et udtryk for kosmos. Når den ryges af shamanen, etableres forbindelsen til Wakan Tanka.

Da det omkring 1890 var klart, at prærieindianerne havde tabt slaget mod de hvide indvandrere, bredte den såkaldte åndedans sig som en brand blandt prærieindianerne. Åndedansens centrale tema er de levendes forening med de døde. Lakota var stærkt involveret og af den opfattelse, at de hvide ville blive jaget væk, når de døde kom. De hvide blev urolige, da åndedansen styrkede indianernes sammenhold, og de jagtede bevægelsens ledere. Under denne jagt blev en gruppe lakota myrdet i massakren ved Wounded Knee.