1910-. Engelsk antropolog, professor i socialantropologi ved University of Cambridge. Har i en række artikler og bøger beskæftiget sig med den moderne antropologis grundlag og metoder med inspiration fra bl.a. strukturalisme. Leachs grundlæggende synspunkt er, at antropologiens opgave er at foretage generaliseringer, således at man ikke nøjes med at beskrive fx religiøse fænomener. Målet er at nå frem til generelle forklaringer, som hæver sig over konkret materiale. Dette forsøger han i sine egne symbolstudier. Her tager Leach udgangspunkt i, at et ritual er en kommunikation, som består af forskellige slags symboler med hver deres betydning. Et rituals samlede betydning fremkommer gennem det samlede indtryk af disse symboler.
Strukturalismen, som Leach bl.a. beskæftiger sig med i bogen "Levi-Strauss" (1970), er omdrejningspunktet i hans bidrag til strukturalistiske symbolstudier, "Culture and Communication" (1976). Leach skelner her mellem "signs", som er tillærte, og hvis betydning er "metonymisk" (dvs. at delen opfattes som indikation af helheden); "signals" som afføder automatisk respons, og "symbols" der altid er metaforer, dvs. der er ikke umiddelbar forbindelse mellem symbolers udtryk og indhold (jf. Ferdinand de Saussures tegnteori og strukturalisme). Leachs hovedtese er nu, at både tegn (signs) og symboler indgår i det konstante flow af budskaber i forskellige former, som udgør kommunikation fx i religiøse ritualer. Det er netop i det samlede indtryk af alle elementerne i et ritual, at betydningen forekommer. Dette sammenligner Leach med et stort orkesterværk, hvor hvert enkelt instrument ikke kan tages som lig med helheden, men hvor det er alle instrumenters interaktion, som giver musikkens betydning.
Leachs fundament er den britiske antropologiske skoles tradition fra 1900-tallets første årtier (funktionalisme), særligt den del af traditionen, som stammer fra Bronislav Malinowski. Den anden del, som er præget af A.R. Radcliffe-Brown, er udgangspunktet for den kritik af antropologien, som Leach udfolder i bogen "Rethinking Anthropology" (1961). Han ser Radcliffe-Browns efterfølgere i faget som "sommerfuglesamlere", der minutiøst "indsamler" religiøse og sociale fænomener, men hvis sammenligninger og klassifikationer ikke danner udgangspunkt for generaliseringer. Problemet, som Leach ser det, er, at antropologer bør gå længere i arbejdet med kulturfænomener, nemlig i generaliserende forklaringer, som hæver sig over det konkrete materiale. Det er ikke tilstrækkeligt at beskrive og klassificere. Leachs kritik er netop udgangspunkt for hans egne studier af ritualet som en kommunikation af symboler, fordi han med disse studier ønsker at fremsætte en generel teori om ritualer og symboler, som ikke har snæver tilknytning til en bestemt religions ritualer.