En fortælling om underfulde begivenheder. Legendens hovedpersoner er mennesker, der lever under væsentlig samme vilkår som fortællingens samtidige publikum. Handlingen foregår på tider og steder, der ligger inden for den historiske erindring og den normale menneskelige erfaringshorisont, men den indeholder ekstraordinære elementer: Undere, guddommelig indgriben, overmenneskelige bedrifter o.l.
Man kan kontrastere legende og myte ved at sige, at myten fra et punkt udenfor betragter det, der ligger inden for den menneskelige erfaringhorisont, mens legendens betragtning går den modsatte vej. Men i praksis kan det være meget vanskeligt at skelne disse fortællingstyper fra hinanden. Ofte ligger legender i forlængelse af myter: Krønikeværker som fx Saxos Danmarkskrønike og den japanske Kojiki begynder med myter, der næsten umærkeligt glider over i de tidlige herskeres legendariske historie. Legender fortælles om helgener, konger, helte.
HINDUISME: Flere af de centrale hinduistiske guder såsom Krishna og Rama er omgivet af legender, hvor deres menneskelige side beskrives, og hvor deres guddommelige ophav kommer til udtryk på centrale steder i legenden. Rama og Krishna anses begge for at være inkarnationer eller avataraer af guden Vishnu, der kommer til jorden for at genoprette verdensordenen (dharma).
Krishna beskrives i puranaerne både som spæd, som barn og ung hyrde, der driver gæk med folk og primært kohyrdinderne, som han fortryller med sit fløjtespil: Et billede på den hengivne tilbedelse, man bør nære for sin gud. Man møder Krishna i en helt anden rolle som lærer og vognkusk i Bhagavadgita, hvor hans primære mål er at belære om, at enhver bør opfylde sine forpligtelser i forhold til sin position i samfundet.
Rama beskrives i et stort helteepos, Ramayana, der er opkaldt efter ham. Han er eksemplet på, at en tilsidesættelse af personlige følelser for i stedet at opfylde sine sociale og moralske forpligtelser (dharma) bærer frugt. Rama optræder i større grad end Krishna som menneske. Legenderne, som er tilknyttet dem, har alle et geografisk sted i Indien, hvor de menes at have udspillet sig. Krishna som kohyrde i Vrindaban og Rama i Ayodhya.
KRISTENDOM: Nogle af de mest yndede og kendte legender i kristendommen er barndomslegenderne om Jesus, hvoraf et par stykker er med i Det Nye Testamente, mens der findes mange flere i de apokryfe evangelier. De beskriver Jesusbarnet som udrustet med helt usædvanlige evner, ja, guddommelig skaberkraft, som det eksempelvis er tilfældet, når det fortælles, at han skaber fugle af ler ved at forme dem med hånden og give dem farver ved at indfange sollyset og gnide det ud på fuglene og til sidst får dem til at flyve ved at klappe i hænderne. Nogle af disse legender findes i moderne gendigtning i den svenske forfatter Selma Lagerlöfs bog "Kristuslegender".
Blandt de populære kristne legender må endelig nævnes de middelalderlige helgenlegender, fx legenden om Sct. Georg eller Jørgen, der dræber dragen, symbolet på den djævelske ondskab