I stort set alle samfund er et menneskes liv delt op i forskellige faser med hver sin sociale status, sine kvaliteter, rettigheder og pligter. Normalt taler man om en barndomsfase, evt. en ungdomsfase og en voksenfase, der kan deles i to. Hertil kommer en fase som død.

Voksenfasen er karakteriseret ved ægteskab, børneproduktion og økonomisk, politisk og kulturel magt. Når den deles op, er den første tid en tid, hvor manden og kvinden primært er forsørgere og optaget af børnene. Herefter kommer en ældretid, der for kvindernes vedkommende er markeret af, at de ikke længere menstruerer, og hvor religion og samfund ofte indtager en mere central rolle. Imellem faserne er der usikre perioder. Det er denne tid, som struktureres ved hjælp af overgangsriter

HINDUISME: Inden for hinduisme finder man en opdeling af livet i i alt fire stadier eller ashramaer, hvis særskilte forpligtelser man bør opfylde for at nå nærmere den endelige frelse eller frigørelse fra genfødslernes kredsløb og blive ét med verdensaltet brahman. Ingen af livsstadierne kan springes over. De fire livsstadier er stadiet som student, husholder, tilbagetrukken i skoven og som omvandrende asket.

I dag er det dog sjældent, at en hindu tager den fulde konsekvens af stadiernes fordringer, og overgangene bliver markeret symbolsk.

Kikuyu: Det østafrikanske folks sociale og politiske system bygger traditionelt på aldersklasser, som mænd og kvinder fra barnsben med nogle års mellemrum rykkes op i, indtil de i 40-års alderen bliver "ældre mænd" eller "ældre kvinder" i forbindelse med deres første barns omskærelse. Overgangen fra aldersklasse til aldersklasse ledsages af belæring og ritualer. Navnlig overgangen fra barn til ung mand eller kvinde markeres af omfattende ritualer, herunder omskærelse. Også overgangen fra ugift til gift ledsages af omstændelige ritualer. De råd af ældre kikuyu-mænd, der styrer de forskellige sociale og politiske grupper, vælges blandt ældreklassens medlemmer