Navnet på den tibetansk buddhistiske nytårsfest der fejres i februar/marts måned. Hovedpunktet for festen er renselsen, både den indre og den ydre, så man kan gøre klar til det nye år, der kommer.

På selve nytårsdagen ofres der ved husalteret for at gøre det kommende år lykkebringende og gunstigt, og man besøger også gerne et nærliggende kloster eller tempel. Det er vigtigt, at man udøver god karma denne dag, da det har indflydelse på, hvordan det nye år vil forme sig for én.