Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Machsike Hadas

Hebraisk "dem der holder fast ved religionen". Navnet på den ortodokse jødiske menighed i København. Ialt tæller Machsike Hadas ca. 100 personer, som bor i et fælles kvarter og driver egen synagoge og egen kosher-butik.

Machsike Hadas opstod i begyndelsen af 1900-tallet efter interne stridigheder i den jødiske menighed i København. En mindre del af menigheden ønskede en strengere overholdelse af de religiøse bud end flertallet og dannede derfor deres egen menighed med egen synagoge og egen rabbiner. Machsike Hadas driver desuden en rabbinerskole.

De fleste medlemmer af Machsike Hadas er også medlemmer af Det Mosaiske Troessamfund.