Sanskrit "den store Bharata-slægt. Et hinduistisk helteepos fra ca. 400 f.v.t.-400 e.v.t. Det består af omkring 100.000 dobbeltvers fordelt på i alt 19 bøger, hvoraf den sidste er et senere tillæg kaldet Harivamsa. Bhagavadgitaen, der nok er det mest læste helligskrift inden for hinduisme, er at finde i den sjette bog.

Selvom Mahabharata i det ydre er en heltehistorie, er den fyldt med religiøse belæringer, etiske overvejelser og filosofiske betragtninger, hvor hovedtemaet er opfyldelsen af dharma.

Netop denne blanding af eventyr og religiøs vejledning gør den til yndet læsning hos den brede befolkning og velegnet til filmatisering og tv-serier, der vises som føljeton. Også i England er den blevet filmatiseret i 1987 af Peter Brooks, der lavede en film af næsten otte timers varighed. Selvom man oftest møder guden Krishna i Mahabharata, er det dog interessant, at andre af de centrale hinduguder såsom Shiva, Vishnu og Rama også figurerer og fremhæves på skift.

Heltehistorien: Selve hovedhistorien handler om Bharataslægtens interne slægtsfejde imellem Kauravaerne og Pandavaerne om, hvem der har arveretten til tronen. Kauravaerne tæller i alt 100 brødre, og Pandavaerne tæller i alt fem brødre. Kauravaerne og Pandavaerne er indbyrdes fætre. Panda-brødrene, Yudhisthira, Bhima, Arjuna, Nakula og Sahadeva, skildres som heltene, og det er også dem, der vinder det endelige slag på Kurukshetra sletten, hvor samtlige Kauravaer dør.

Forfatter: Traditionen henviser til to legendariske forfattere, henholdsvis Vyasa ("samleren"), der siges at have forfattet den første del, og hans elev, Vaishampayana, der menes at have afsluttet værket. Realhistorisk er værket blevet til igennem en lang årrække, ca. 400 f.v.t.-400 e.v.t. Selve hovedhandlingen bygger på sagndigte, der sandsynligvis var i omløb hos krigeraristokratiet omkring 800-600 f.v.t.

Opdeling: Bog 1-5 handler om årsagerne til de to slægtgrenes indbyrdes stridigheder og beskriver optakten til det helt store slag på Kurukshetra sletten, der malende beskrives i bog 6-10. I bog 11 skildres kvindernes gråd og klage over de døde. Bog 12 og 13 er indskud, hvor første halvdel af 12. bog beskæftiger sig med de pligter, den enkelte samfundsborger har, og hvordan man bør optræde over for sine forældre og sin lærer, og den anden halvdel fremtræder som en form for frelseslære, der dog er flettet ind i en mængde sagnstof, dialoger og legender. Den 13. bog behandler en mængde retsregler. Den 14. bog beskriver det store hesteoffer, som de sejrende Pandavaer foretager efter slaget. 15-18. bog beskriver de fem Pandavaers videre skæbne, der ender med at fire af dem dør, mens Yudhisthira når til den vediske hovedgud Indras himmel. Den 19. bog, der bør anses som et appendiks, handler om Krishna både som barn og voksen.