Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Mahavamsa

Sanskrit "Den store krønike". Den beskriver buddhismen på Sri Lanka i øens tidlige historie frem til år 302 e.v.t.

Krøniken begynder med Gautama Buddha og går derfra over til at fortælle, hvordan buddhismen kom til landet og siden blomstrede under forskellige konger. Den er en blanding af legendarisk stof og historie og er ifølge traditionen skrevet i 500-tallet af Mahanama. Hvor Mahavamsa slutter sin fortælling, tager Culavamsa, "Den korte Krønike", over og beskriver øens buddhistiske historie helt op til 1800-tallet.