Ca. 599-527 f.v.t. Jainreligionens grundlægger. Hans navn betyder den store helt, og som den sidste af en række på 24 lærere stadfæstede han religionen. Både hans prædikener og hans levevis har påvirket jainreligionens væsen, hvor askese og ikke-vold er grundprincipper.
Mahavira, der er hans ærestitel, blev født i Nordøstindien nær byen Vaisali (i dag Patna) og fik navnet Vardhamana Jnatrputra. Han var af god familie fra krigerkaste, men i en alder af 28-30 år vendte han alle sine familieprivilegier ryggen og blev en besiddelsesløs asket. Ifølge én overlevering betød det bl.a., at han efter 13 måneder som asket også fralagde sig sin sidste besiddelse, nemlig tøjet, og fra det tidspunkt levede nøgen. Igennem ca. 13 år levede han således fuldstændig uafhængigt af materielle bindinger. I de år nåede han ifølge legenden til en forståelse af universets sammenhæng og udtænkte det cykliske verdensforløb, som præger den jainistiske lære. Han begyndte nu at udbrede sin nyvundne lære samtidig med, at han kritiserede det daværende præsteherredømme, brahminerne, som han så som magt- og besiddelsessyge personer. I stedet prædikede han om den asketiske levevis som vejen til erkendelse, hvilket indbefattede et liv uden udøvelse af vold mod andre levende væsener. Han fik i de næste omkring 30 år en stor tilhængerskare.
Mahavira døde 72 år gammel - eller som overleveringen beskriver det, valgte han på dette tidspunkt at afslutte dette liv ved ikke længere at tage føde til sig, dvs. ved fuldstændigt at leve op til princippet om ikke at udøve vold mod noget levende væsen (ahimsa). Hans måde at dø på og hele hans livsbane er et eksempel til efterfølgelse for enhver jainist.
Der findes mange lighedstræk mellem Mahavira og buddhismens grundlægger, Gautama Siddhartha Buddha. Deres opvækst i gode kår som de tager afstand fra ved at blive asketer, deres afstandstagen fra det bestående præsteherredømme og delvist deres måde at dø på.