Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

mahayanabuddhisme

"Det store Fartøjs" buddhisme. Retning inden for buddhismen der blev dannet omkring 1. årh. e.v.t. Navnet henviser til, at alle, og ikke blot munke og nonner, er omfattet af dens frelseslære, hvilket står i modsætning til den oprindelige theravadabuddhisme. Mahayanabuddhisme finder man i dag i Kina, Korea, Japan og Vietnam.

I de første kilder til mahayanabuddhismen, Prajnaparamitasutras (sanskrit: Belæringer om visdommens fuldendelse) bliver bodhisattvaen og dermed et nyt frelsesbegreb introduceret. En bodhisattva er en person, der har opnået oplysning, men som udskyder sin indgang i nirvana for i stedet at hjælpe andre til at opnå samme erkendelse. Dvs. han handler i verden frem for at trække sig tilbage fra den, hvilket står i modsætning til theravadabuddhismens ideelle munk, der afsondrer sig fra samfundet for at stræbe efter sin egen frigørelse fra genfødslernes kredsløb uden at involvere andre. I kølvandet af mahayanabuddhismens nye "frelsesskikkelse" opstår der en helt anden lægmandsfromhed, hvor dyrkelsen af den mere abstrakte metafysiske lære forskydes til tilbedelsen af en konkret figur i form af en bodhisattva, som igen og igen lader sig genføde fra den øverste himmel. Der findes talrige bodhisattvaer beskrevet i mahayanabuddhismens hellige skrifter, sutraerne; de vigtigste er: Maitreya, Avalokiteshvara og Manushi.

Et andet karakteristisk træk hos mahayana er den radikale lære om, at nirvana er tomheden (shunyata). Dvs. alle elementer - selv de relative størrelser som i theravada skal opløses og overvindes for at nå nirvana - bliver overflødige. Denne lære kædes sammen med bodhisattvaen, og det understreges, at to ting er nødvendige for bodhisattvaen og hans udøvelse af visdom:

1. "Aldrig at svigte de levende væsener",

2. "At indse til bunds at alting er tomhed".

Det kan synes paradoksalt, at en bodhisattva skal udøve medlidenhed over for de væsener, som ikke er til stede. Men mahayana understreger, at netop erkendelsen af verdens tomhed gør, at bodhisattvaens engagement i verden ikke binder ham til den. Det gør forsagelsen af verden lettere og kan til hver en tid føre til selvets udslettelse.

Vajrayanabuddhisme i Tibet og Mongoliet og zen i Japan er begge udsprunget fra mahayanabuddhisme.