1866-1943. Engelsk filosof og antropolog der lancerede sin teori om "præ-animisme" om den religiøse erfaring hos det tidlige menneske. Præanimismen involverer ikke en manifestation af det åndelige, men dækker derimod den følelsesmæssige og tankemæssige religiøsitet.

Marett kritiserede antropologen E.B. Tylor for at arbejde ud fra en snæver og intellektualistisk definition af religion som "troen på åndelige væsener". Tylor overser ifølge Marett, at religion involverer mere end tanke, nemlig følelse og vilje. For mange religiøse fænomener har været kaldt animistiske, mener han, selvom der mangler dokumentation for, at et åndevæsen tænkes involveret. For Marett bliver det afgørende spørgsmål, hvorvidt det tidlige menneske, før eller adskilt fra animismen, havde en eller anden form for erfaring, som kan kaldes religiøs.

Præ-animismeteorien er udfoldet i artiklen "Pre-animistic Religion", som sammen med en række andre artikler er trykt i bogen "The Threshold of Religion" (1909).

Marett bidrog ligeledes med sine studier af tabu til den forskningsteoretiske diskussion om mana; et begreb som blev introduceret af den britiske missionær R.H. Codrington i 1877, og som ifølge denne havde stor udbredelse blandt melanesiske folk. I Maretts essay "The Concept of Mana" (1908) fremsatte han den teori, at hvor et tabu repræsenterer den negative side af det overnaturlige, da står mana for de positive aspekter.