1872-1950. Fransk sociolog hvis studier af offer og magi satte nye standarder for, hvordan sammenlignende studier af religiøse fænomener kan udføres med fokus på religion som et kollektivt socialt fænomen. Mauss' studier af strukturen i "det at give gaver", som er fremlagt i hans berømte essay: "Essai sur le Don" (1924), var en inspiration for senere strukturalistiske studier inden for antropologi og religionsvidenskab.
Mauss' bidrag til sociologi, religionshistorie og antropologi ligger overordnet i forlængelse af den franske sociolog Emile Durkheims arbejde. Fremfor den evolutionisme, som havde sat spørgsmålet om religionens oprindelse på dagsordenen i store dele af den antropologiske verden, fokuserede Mauss på religionen som et socialt og samfundsrelevant fænomen.
Mauss' studier af gaver og deres betydning og sociale rolle i forskellige kulturer tager udgangspunkt i, at selvom det at give gaver fremstår som en frivillig social aktivitet, så findes der minutiøse regler af formel og social art, som omgiver gaveudveksling. Gavens størrelse og værdi, gavens betydning for modtager og giver, sociale konsekvenser af gaven (fx givers og modtagers indbyrdes statusforhold) osv. har nogle strukturer, som rækker ud over gaveudveksling som en frivillig udveksling af objekter.
Sammen med Henri Hubert offentliggør Mauss allerede i 1899 i artiklen "Essai sur la Nature et la Fonction Sociale du Sacrifice", en analyse af offer i en israelitisk og vedisk religiøs sammenhæng som lægger vægt på de sociale mekanismer, der er på spil i rituelle ofringer. Det samme fokus har deres teoretiske og analytiske arbejde om magi ("Esquisse d'une Théorie générale de la Magie" 1902-03), som gør op med den evolutionisme, der havde været fremherskende hos forskere som Frazer.