Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

maya

Sanskrit "illusion". Et metafysisk begreb inden for buddhisme og hinduisme der betegner den illusion, som fastholder mennesket i troen på, at den synlige verden er virkelig i sig selv og ikke blot blændværk. En tro der skaber en fastholdelse til livet og en higen efter det verdslige. Således sløres erkendelsen, eller den bliver ikke mulig. Dette betegner man mayas slør.

Oprindeligt henviser maya til den skabende og kreative kraft, som de vediske guder besad, og som på dette tidspunkt blev anset for at være en positiv kraft. Senere blev maya personificeret som en gudinde med en stærk shakti-energi. I upanishaderne ændrer begrebet karakter i sammenhæng med ændringen af livssyn og frelsessyn, hvor målet ikke længere var livet i sig selv, men lige det modsatte: At frigøre sig fra livet og dets genfødsler. Maya bliver nu forstået som det sansebedrag, der går imod erkendelsen og holder mennesket fast i uvidenhed om den virkelige verden, der er identisk med verdensaltet brahman. Især skoler som advaita vedanta og vedanta fremstiller maya negativt, mens senere tænkere som fx Ramanuja og Ramakrishna vender mere eller mindre tilbage til den mere positive udlægning af udtrykket og ser maya som det dynamiske udtryk for Guds eksistens.

I buddhisme anses maya som et negativt begreb. Det henviser netop til det, der tilslører éns erkendelse af livet som lidelse, og som tilslører vejen, der fører til lidelsens ophør. Interessant er det, at den historiske Buddhas moder hedder Maya, hvilket både kan henvise til den fantastiske skaberkraft, hun besidder, og til den senere Maya, som Buddha må bryde med, nemlig det livsskabende og livsbærende.