By i Saudi Arabien. Før profeten Muhammads udvandring (hijra) fra Mekka til Medina i 622 og grundlæggelsen af den første islamiske stat dér hed byen Yathrib. Dette blev ændret til Medinat al-Nabi (profetens by) og forkortes Medina (by).

Medina var regeringsby i det islamiske rige under hele profeten Muhammads levetid, også efter indtagelsen af Mekka, som var (og er) islams religiøse centrum. Også under Abu Bakrs, Umars og Uthmans ledelse af kalifatet (632-656) var Medina hovedstad. Derefter blev Kufa og senere Damascus hovedstæder.

I Medina findes en moske, som Muhammad har grundlagt, og både Muhammad og de tre første kaliffer er begravet der. Det er derfor almindeligt, at muslimer, efter udførelse af pilgrimsfærden til Mekka, tager til Medina for at besøge disse steder.