Det område, der normalt betegnes Mellemøsten, strækker sig fra det østlige og sydøstlige Middelshavsområde østover til Iran, og inkluderer i dag flg. lande: Ægypten (hovedparten af Ægypten ligger egentlig i Afrika), det østlige Tyrkiet, Syrien, Libanon, Israel, Jordan, Irak, Saudi Arabien og de øvrige stater på den arabiske halvø, samt Iran. I nogle sammenhænge regnes Nordafrika som en del af Mellemøsten. Den præcise afgrænsning af regionen kan afhænge af, om man betragter området i et geografisk, kulturelt eller politisk perspektiv. Det mellemøstlige område har i næsten 4 årtusinder været et kulturelt og religiøst center, og det er bl.a. i dette område, at de tre monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam er opstået.

I dag har de fleste lande i regionen muslimsk befolkningsflertal, men i mange af landene lever desuden religiøse minoriteter, navnlig kristne, der udgør en betydelig del af befolkningen i bl.a. Libanon og i mindre grad i Ægypten. Undtagelsen er Israel, som har en jødisk befolkningsmajoritet og muslimske og kristne minoritetsgrupper.

Mellemøsten har igennem historien været underlagt en række forskellige herskere og imperier og er således blevet påvirket af forskellige religioner og kulturer.

Historien op til ca. år 300 f.v.t. I Ægypten herskede faraonerne fra begyndelsen af det tredje årtusind f.v.t., og landet var selvstændigt indtil den persiske erobring i 525 f.v.t., når man ser bort fra kortere perioder med fremmed herredømme.

Mesopotamien, nutidens Irak, var i den tredje årtusind præget af små, rivaliserende bystater. Senere var snart Babylonien i syd, snart Assyrien i nord dominerende. Men trods disse omskiftelser var landet flere gange udgangspunkt for større rigsdannelser. Størst udstrækning fik det nyassyriske imperium (721-610), der en overgang også omfattede Ægypten. Også Syrien og Israel, der havde haft sin storhedstid ca. år 1000-900 f.v.t., indgik. Men i øst var en ny stormagt på vej. I det iranske område havde zarathustrismen været udbredt siden 900-tallet f.v.t., og her blev også grunden lagt til Perserriget. I 500-tallet havde perserne overtaget området fra assyrerne, og i 300-tallet f.v.t. erobrede Alexander den Store en stor del af Mellemøsten tillige med det sydlige Balkan i vest og det vestlige Indien (i dag Pakistan) i øst.

Historien ca. år 300 f.v.t. til ca. år 600 e.v.t. Erobringen blev begyndelsen på helleniseringen af Mellemøsten, der fik stor indflydelse i de efterfølgende århundreder. Græsk indførtes som hovedsprog i regionen, og synkretisme og mysteriekulte vandt udbredelse i byerne. Fra det 1. årh. f.v.t. til det andet århundrede e.v.t. blev det meste af Mellemøsten underlagt Romerriget og dermed romersk religion og kejserkult, og derefter det Byzantinske Rige, der videreførte regeringen af Romerrigets østlige del, efter at den vestlige del af riget var gået i opløsning i 400- og 500-tallet og frem til osmannernes erobring af området.

Det var således under Romerrigets regering i Palæstina, at Jesus levede og forkyndte sit budskab. Indtil Konstantin den Store i 313 satte en stopper for forfølgelserne, og kejser Theodosius den Store i 380 erklærede kristendommen for statsreligion i Romerriget, blev de tidlige kristne udsat for stærk forfølgelse fra Romerrigets side. De kristne drev kraftig missionsvirksomhed, og efter at forfølgelserne var ophørt, spredte kristendommen sig hurtigt til store dele af Mellemøsten og videre til Europa.

Historien ca. år 600-ca. år 1850. Den arabiske halvø var frem til islams fremkomst i 600-tallet hovedsageligt beboet af polyteistiske nomadestammer, men der var også et begrænset antal jøder i området, og befolkningen stiftede bekendtskab med andre religioner, bl.a. kristendommen, i de byer, der dannede knudepunkter for karavanetrafikken.

I begyndelsen af 600-tallet opstod islam på den arabiske halvø, og i 600- og 700-tallet erobrede muslimerne hele det mellemøstlige område samt det meste af Spanien. Arabisk blev hovedsprog, og en stor del af befolkningen i Mellemøsten konverterede til islam.

I 11-1200-tallet fandt korstogene sted. Europæiske fyrster drog, på opfordring af paven, afsted fra Europa med det formål at erobre Palæstina og Jerusalem fra muslimerne, men det endte stort set i fiasko.

Fra 1200-tallet indledte osmannerne erobringskrige imod deres naboer, og i løbet af de efterfølgende århundreder kom store dele af Mellemøsten under osmannisk kontrol. Det Osmanniske Rige genoprettede det islamiske kalifat, som eksisterede, indtil Det Osmanniske Rige gik endeligt til grunde efter 1. Verdenskrig. Allerede i århundrederne inden måtte det dog afgive store territorier, bl.a. til de europæiske kolonimagter, især England og Frankrig, og til lande, der løsrev sig fra riget og opnåede selvstændighed.

Historien siden ca. år 1850. Mellemøsten har i de seneste århundreder været præget af den europæiske kolonisering af området. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen og midten af 1900-tallet er der opnået selvstændighed med de stater, der findes i dag.

Oprettelsen af staten Israel i 1948 førte til en konflikt mellem denne stat og palæstinenserne og de øvrige mellemøstlige stater, som endnu ikke har fundet en løsning.

I 1979 fandt der i Iran en islamisk revolution sted, som har fået betydning for den senere opfattelse af islam, både i og uden for Mellemøsten. Nogle ser positivt på oprettelsen af en islamisk stat, mens andre frygter, at revolutionen vil brede sig til andre lande.