Rettigheder som alle mennesker menes at have adkomst til uden hensyn til race, køn, sprog eller religion. Bygger på forestillingen om en naturret, der igen hviler på den antagelse, at der eksisterer en universel menneskelig natur, og at denne menneskenatur er den samme hos alle individer uanset social status. Menneskerettighederne kan deles op i friheds-, ligheds- og delagtighedsrettigheder.
Den første systematiske udformning af menneskerettighederne foreligger i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776, hvor det understreges, at "alle mennesker er skabt lige, at de af deres Skaber er blevet skænket visse umistelige rettigheder, og blandt disse er retten til frihed og lykke". I 1789 vedtog den grundlovgivende forsamling i Frankrig en erklæring om menneske- og borgerrettigheder. Formuleringer fra disse to første erklæringer indgik derefter i mange nationale forfatninger i det følgende århundrede.
FNs deklaration om menneskerettigheder fra 1948 er udvidet til 30 artikler om fundamentale borgerlige, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.
Menneskerettighedserklæringerne er blevet kritiseret af marxismen for i hovedsagen at give en privat egoistisk individbeskyttelse, mens de økonomiske og samfundsmæssige faktorer ikke tillægges tilstrækkelig betydning. Uden for den vestlige verden har man undertiden hævdet, at menneskerettighederne er udtryk for en ensidig vesterlandsk tankegang, som ikke uden videre lader sig overføre til og anvende i den øvrige verden.