Ordet oversætter et hebraisk udtryk, "ben-adam", der i virkeligheden blot betyder "menneske", men er i øvrigt i Det Nye Testamente og den antikke jødedom en messiasbetegnelse, der dog til forskel fra betegnelsen eller navnet Messias tilsyneladende ikke betegner en jordisk konge, men en forløserskikkelse der kommer fra himmelen.
I Det Nye Testamente anvendes betegnelsen "menneskesønnen" næsten udelukkende i evangelierne og dér kun af Jesus selv. Det bruges i tre forskellige betydninger:
1. Som Jesu selvbetegnelse, nærmest = "jeg",
2. om Jesus som den, der skal lide, dø og opstå,
3. om Jesus som den, der kommer igen ved tidernes ende som dommer og frelser.