Hebraisk "gentagelse." Den tidligste af de to dele af talmud som ud over mishna består af gemara, og som indeholder kommentarer til og fortolkning af den jødiske lov, Toraen.
Mishna behandler seks overordnede emner: Spørgsmål omkring landbrug, herunder love og ritualer i forbindelse med dyrkning af afgrøder; festkalenderen og de ritualer, der er knyttet til festerne; forholdet mellem mænd og kvinder, bl.a. forlovelse, ægteskab og skilsmisse; civil- og kriminalret; religiøs praksis, herunder ritualer, offer og gudstjeneste; renhedsforskrifter i forbindelse med mad og personlig hygiejne.
Udviklingen af mishna begyndte i 6. årh. f.v.t. Oprindelig måtte mishna ikke nedskrives, men kun videregives mundtligt, da man frygtede, at den ville blive opfattet på lige fod med den skrevne lov, Toraen. Omkring begyndelsen af vor tidsregning var materialet imidlertid blevet så stort, at man frygtede, at det ville blive forvansket eller gå tabt, hvis det fortsat skulle overleveres mundtligt, og man begyndte at samle og nedskrive mishna.
Omkring 200 e.v.t. blev værket erklæret afsluttet, og der kunne herefter i princippet ikke ændres i det. I de efterfølgende år blev der dog lavet tilføjelser, men den oprindeligt samlede mishna er fortsat den mest autoritative.