Hebraisk "modstanderne". Betegnelse for modstandere af chasidismen, den jødiske fromhedsbevægelse der blev udbredt i Østeuropa i 1700-tallet. Mitnagdim fastholdt den traditionelle rabbinske jødedoms fokus på religiøse studier og den autoritative liturgi, frem for chasidismens ekstatiske og impulsive gudsdyrkelse.

Den samlende person i modstanden mod chasidismen var Elija Zalman (1720-1792), også kaldet Elija Gaon. Han studerede ikke alene Tora, men også naturvidenskaberne, bl.a. geografi og astronomi, samt grammatik, for derved bedre at kunne forstå de hellige skrifter. Elija Gaon var derimod modstander af at studere filosofi, kultur og politik, sådan som haskala, den jødiske oplysningsbevægelse, opmuntrede til, idet han mente, at dette, ligesom chasidismen, ville true den rabbinske tradition og skabe splid inden for jødedommen.

Efterhånden blev fjendskabet mellem chasidismen og mitnagdim nedtonet, bl.a. på grund af den fælles modstand imod haskala, som vandt frem i 1800-tallet.

I dag benyttes betegnelsen mitnagdim om den del af den ortodokse jødedom, der er inspireret af Elija Gaon, og som viderefører de ashkenaziske traditioner og lægger stor vægt på de religiøse studier.