Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

myte

En fortælling om urtiden, oprindelsens eller skabelsens tid, hvor de nuværende ting og deres orden først blev til og tog form. Man fortæller myter om verdens skabelse (kosmogoni), om gudernes tilblivelse (teogoni), om samfundet og dets institutioner, om menneskets oprindelse (antropogoni). Myten forbinder altså urtid med nutid, men den viser også, hvordan den nuværende orden i urtiden fremstod af det uordnede, af kaos.

Den mytiske fortælling skildrer en proces, der fører fra kaos til kosmos, den ordnede og differentierede verden, altså en differentieringsproces. Det kan fx være udviklingen fra en tvekønnet skabergud til det første gudepar, adskillelsen af himmel og jord og af guder og mennesker. Derved kommer myten til at grundlægge en klassifikation, den bliver et udtryk for, hvordan den pågældende kultur eller religion ordner og opdeler verden.

Myten tegner således på sin egen måde et verdensbillede. Det er let at se fx i de bibelske tekster om verdens skabelse, hvor himmel, jord, vand, mennesker og dyr får hver deres plads. Mindre indlysende er det i fortællinger om, hvordan jaguaren fik sine pletter, eller hvordan menneskene lærte at spise yams. Navnlig de såkaldte naturfolks myter kan ofte tage sig ud som fortællinger, der blot skal forklare en eller anden detalje. Men nyere myteforskning har vist, at også sådanne myter formulerer et abstrakt verdensbillede. Myten er ikke blot "en naturlig forklaring", men snarere en serie eksperimenter, der til sidst fører til den tilstand, vi kender. Myten prøver alle yderligheder igennem: Først evig dag, så evig nat. Ingen af delene er det rigtige, og det, der bringer fortællingen videre og verden ud af dødvandet, er mediation: Der må findes en medierende størrelse, en mellemvej eller en mulighed for at placere sig midt mellem de to yderligheder. Det kunne være sang og dans i fakkelskær. På Andamanerne, en øgruppe mellem Indien og Myanmar (Burma), er det den forstærkede sociale aktivitet og det kunstige lys, der gør ende på den evige nat og tilvejebringer den bekvemme skiften mellem nat og dag, som vi nu kender. Myten tænker så at sige i yderligheder eller modsætningspar og mediationer og får derved ikke blot forklaret verden, men også, ved hjælp af helt konkrete størrelser, skabt en begrebsverden