1823-1903. Tysk indisk filolog som sammen med bl.a. E.B. Tylor er en af religionshistoriens fædre. Med formuleringen "He who knows one, knows none" ("Den som kender en, kender ingen") slog han sin holdning til religionsstudierne fast: Det er først gennem et omfattende sammenlignende studium af en række religiøse udtryk, at man kan sige noget om religion.
I sin definition af religion lagde Müller vægt på, at religion er noget, som foregår i menneskets sind. Religion er et mentalt potentiale, som findes i alle mennesker og i alle kulturer, men rent konkret kan religionen have mange forskellige udtryk i myter og forestillingsuniverser.
Ligesom de fleste af sine samtidige var Müller optaget af at finde religionens oprindelse. Müller fandt et fundament i den sammenlignende sprogvidenskab og i den tyske romantiske filosofiske tradition, som han var præget af gennem sine studier hos den tyske filosof F.W.J. Schelling (1775-1854). I sin teori om religionens oprindelse gik Müller således ud fra menneskets møde med naturfænomenerne som udgangspunkt for dets udvikling af religiøse kategorier.