Kirken blev grundlagt i 1918 og har de fleste af de bevægelser, der indtager det euforiserende stof peyote som led i kulten, som medlemmer. Brugen af peyote bredte sig til de nordamerikanske indianere helt op til Canada fra Mexico midt i 1800-tallet. Kirken rummer både kristne traditioner og traditioner hentet fra de lokale indianske kulturer, så selv om kirken er fælles indiansk, er der mange lokale variationer.
Kulten styres af fire kultledere og finder sted natten til søndag i en tipi med åbningen mod øst og et bål i centrum med et halvmåneformet jordalter ved siden af. På alteret ligger en peyote-knop, dvs. den tørrede top af den lille peyote-kaktus. Undertiden er også Bibelen placeret i nærheden af alteret. 4-tallet går igen i antallet af sange og peyote-knopper i ritualet, hvor trommen og sang spiller en væsentlig rolle. Det centrale er indtagelsen af peyote-knopper, der sammen med musikken medfører en mild hallucinatorisk oplevelse. Denne tolkes som en nærhed til Gud, ligesom peyote-indtagelsen paralleliseres med den kristne nadver. Sangene rummer kristne forestillinger, ligesom også moralbegreberne er kristent præget. Natten kan slutte med helbredelser, og hele ritualet slutter med en traditionel morgenmad for deltagerne.