En moderat reformbevægelse inden for sikhreligion, grundlagt af Baba Dayal Das, 1783-1855, der aldrig var blevet indviet til sikhernes religiøse og sociale fællesskab, Khalsabroderskabet. Nirankari betyder: Uden form og er bevægelsens betegnelse for Gud.
Nirankarierne anser ikke Guru Nanak for at være religionsstifter, men snarere som en reformator. De ni efterfølgende guruers lære følges ikke ukritisk, og slet ikke det af Guru Gobind Singh indstiftede militære broderskab (Khalsabroderskabet). I stedet følger Nirankarierne deres egen indsatte guru og dennes udvalgte arvtager. De går imod hinduismens billeddyrkelse, men ikke de grundlæggende ritualer som ofring af ild (arti) og igennem ild (havan). De accepterer både sikhernes helligbog, Adi Granth, og flere af de hinduistiske helligtekster. Af ovennævnte årsager anses Nirankari-bevægelsen for at være kættersk af mere ortodokse eller fundamentalistiske sikher, og mange af bevægelsens medlemmer forfølges af denne grund. Bevægelsen har dog stor opbakning i udlandet, hvor den passer godt til det moderne samfunds fordringer.