Stort set alle verdens religioner er repræsenteret i USA, og mange religioner har antaget særlige former dér. Efterfølgende behandles nogle af de vigtigste religioner og religiøse strømninger i særskilte afsnit:

- Indianske religioner,

- kristendom,

- jødedom,

- nye religioner.

Den religiøse pluralisme stammer tilbage fra den tidligste kolonitid, og allerede før koloniseringen levede de nordamerikanske indianere opdelt i nationer med forskellige religioner. Fra kolonitidens begyndelse i 1500-tallet kommer immigranter fra en række europæiske lande til Nordamerika. Blandt de tidlige indvandrere var især protestanter, men også jøder og en del katolikker, samt afrikanere, der indførtes til landet som slaver. Siden har der været indvandring til landet fra hele verden, og indvandrerne har medbragt og videreudviklet deres religioner. I sidste halvdel af 1900-tallet har der, navnlig i Californien, været grobund for dannelsen af nye religiøse bevægelser. Baggrunden for den store variation af religioner i USA skal findes i landets historie og lovgivning.

Det østlige Nordamerika var en engelsk og fransk koloni indtil Kolonikrigen, som sluttede i 1763, og derefter en engelsk koloni (Frankrig beholdt dog en del af sine kolonier i Canada). I 1776 vedtog kolonisterne med George Washington i spidsen den amerikanske Uafhængighedserklæring, og fra 1776-83 udkæmpedes den amerikanske Uafhængighedskrig, der førte til løsrivelsen fra britisk herredømme og dannelsen af den konføderation, som blev Amerikas Forenede Stater.

Den amerikanske Uafhængighedserklæring er baseret på en række såkaldte umistelige rettigheder, som det enkelte menneske menes at have, bl.a. religions- og trosfrihed. En af de vigtigste formuleringer af denne rettighed er William Jeffersons "The Statute of Virginia for Religious Freedom" fra 1777. Det var indholdet af denne statut, der i 1789 blev vedtaget som lov og optaget som del af den nye amerikanske forbundsstats grundlov. Dermed etableredes en klar adskillelse mellem kirke og stat, og alle landets borgere sikredes en række individuelle rettigheder, herunder uindskrænket religionsfrihed.

Religionsfriheden og adskillelsen mellem kirke og stat har medført, at religiøs aktivitet i USA er baseret på frivillighed. De religiøse samfund må aktivt hverve og fastholde medlemmer for at opretholde menigheder, og driften af kirker, religiøse skoler osv. er afhængig af frivillige økonomiske donationer. Der opstår på den måde en skarp konkurrence mellem de forskellige religioner og religiøse retninger om at tiltrække tilhængere.

Samtidig med den religiøse pluralisme er USA på mange måder præget af en samlende religion, den såkaldte civilreligion. Der er ikke tale om en statsreligion, men om at aspekter af protestantisk kristendom i kraft af dennes historiske dominans og majoritetsstatus har antaget form af en civilreligion, hvor religiøse og nationale symboler knyttes sammen. Blandt de værdier, der præger de protestantiske retninger i USA, er på den ene side individualismen, troen på det enkelte menneskes værd og ret til frie udfoldelsesmuligheder, på den anden side forestillingen om en højere lov, der regulerer den frie udfoldelse til fordel for dem, der handler ret. Disse forestillinger genfindes i USAs lovgivning og i "den amerikanske drøm", der også kan betragtes som et civilreligiøst begreb, og som deles af mange amerikanere på tværs af etniske og religiøse skel.

INDIANSKE RELIGIONER: Indianerne kom for mere end 15.000 år siden til Amerika fra Asien via Beringstrædet. Der er derfor visse træk fælles mellem de subarktiske asiatiske kulturer, inuitkulturen og amerikanske indianere. Alle er skriftløse kulturer, selv om deres traditioner i et vist omfang er blevet nedfældet på skrift efter mødet med kristen europæisk kultur. Der er en mangfoldighed af indianske religioner i Nordamerika, men visse træk går igen som karakteristiske, herunder ideen om at der er en anden tilværelsesdimension, som gennemtrænger livet og dog er forskellig fra den normale hverdagseksistens. Såvel shamaner som almindelige mennesker søger igennem visioner at få indsigt i denne dimension.

Verdensopfattelse: Det ubegribelige og ukontrollerbare univers kaldes wakan hos lakota og manitou hos algonkin. Det er omdebatteret, hvad der ligger bag disse begreber. De oversættes formodentlig bedst med udtryk som "det store hemmelighedsfulde", men kan også opfattes som udtryk for en egentlig himmelgud. De ånder, der som wakanvæsener gennemsyrer universet, kan antage skikkelser som:

1. Sol, stjerne og andre himmellegemer,

2.

atmosfæriske forhold, fx de fire vinde og tordenen,

3. dyrs og planters herskere, fx Bisonkvinden og Majskvinden, eller markante geografiske fænomener, fx bjerge,

4. underjordiske kræfter, fx Moder Jord, undervandsuhyrer etc.

Trickstere og kulturbringere er med til at skabe verden. Tricksteren optræder ofte som et dyr: En hare, en coyote eller en ravn. Tricksteren og kulturbringeren fremskaffer fundamentale ting som ilden eller skaber orden i samfundet samtidig med, at de bryder verdensordenen og skaber nød og elendighed. Når en trickster opfører sig grådigt og umådeholdent, eller en kulturbringer ubevidst krænker reglerne, markeres nogle grænser, som netop ikke må overskrides. Der er ingen kult til ære for disse, men grænseoverskridelsen er et tema, som gennemspilles ved religiøse fester af særlige, klovneagtige skikkelser som fx en heyoka.

Kult: Ceremonielt er verdenspælen eller -træet det centrale kultiske symbol ved en række årlige indianske fester såsom prærieindianernes soldans.

Landskaber, landsbyer, helligsteder og almindelige huse afspejler ofte kosmos. Det kan ske i form af en cirkel som tipien eller en firkant som Delawares festhus, hvor gulvet er jorden, væggene de fire verdenshjørner, taget himmelen, og det højeste væsen og mindre ånder er udskåret i midterstolpen.

Hos jæger- og fangerfolk spiller dyrenes beskytter en særlig rolle, når fangstdyrene skal skabes igen og igen. Kampen for det daglige brød er ikke kun et spørgsmål om at skaffe mad. Den er knyttet til jagtdyrenes og planternes fortsatte eksistens, fx i en bjørnefest eller i en blærekult.

Masker spiller i mange tilfælde, som hos hopi eller kwakiutl, en fremtrædende rolle under kulten. Når der danses med maskerne på, foldes den anden tilværelsesdimension ud for deltagere og tilskuere. De vender tilbage til deres urtidsvæsen. Tilsvarende gælder helligbundtet, som findes hos flere indianske folk. Når det pakkes ud, kommer genstande frem, som er samlet sammen ifølge visioner i en ikke nærmere defineret urtid.

Visionssøgning forekommer i forbindelse med initiation, fx ved pubertetsritualer, ved indtræden i bestemte selskaber eller for at opnå religiøs indsigt og blive shaman. Også sørgende søger visioner, ligesom man kan søge efter visioner for at hævne sig, i en sygdoms- eller faresituation eller for at forberede sig til krig. I visionssøgningen står den personlige religiøse oplevelse i centrum. Men de abstrakte og symbolske visioner skal bagefter undersøges, omstruktureres og forandres til en historie, som kan genfortælles og deles med resten af samfundet.

Geografisk oversigt: Religionerne kan inddeles efter geografiske kriterier. Det subarktiske område har jæger- og fangerreligioner som fx inuitreligion, Nordvestkystområdet fisker- og fangerreligioner som fx kwakiutlreligion; Californien og Plateauområdet er anderledes socialt og politisk organiseret, men basis for religionerne er også dér fisker- og fangerkulturer. Sydvestområdet er præget af agerbrugsreligioner som hopireligion, men også af samlere og jægere, fx apachereligion. I Great Basin territoriet levede de fleste som samlere og jægere, selv om der var grupper, der nærmede sig livsformen på prærien, hvor bisonjagten til hest prægede jægerreligionerne. Det kommer til udtryk i lakotareligion og religionerne hos blackfeet og hos cheyenne. Indianske landbrugere i sydøstområdet blev tvunget vestpå ligesom skovområdernes indianere, blandt andre irokeserne der levede af halvagerbrug og jagt, blev tvunget længere mod nord. Indianerne bor i dag i reservater, hvor traditionen opretholdes og videreudvikles under indvirkning fra blandt andet skiftet fra naturalieøkonomi til pengeøkonomi og fra de mange, der til daglig lever andetsteds, og som opsøger reservaterne ved de store ceremonier.

Dynamik: De indianske religioner har gennemgået en dynamisk udvikling. De forskellige religioner spredte sig på kryds og tværs med folk, der vandrede; fx bevægede jægere sig fra det nordlige Canada til sydvestområdet for 1000 år siden. Og da hesten omkring 1700 gjorde det muligt at leve af bisonjagt på prærien, flyttede de omkringboende agerbrugsfolk ud på prærien og slog sig ned på den - og det i en sådan grad, at der blev skabt en ny "prærieindianer-kultur", der frem til midten af 1800-tallet gennem sin overlegenhed til hest og krigsførelse dominerede nabofolkene.

I mødet med europæerne opstod nye indianske religioner. Irokesere integrerede omkring 1800 deres traditionelle ritualer med kristne kvækeres tro og puritanske etik i Handsome Lake Religion. Bevægelsen har stadig omkring 5.000 tilhængere i det nordøstlige grænseområde mellem USA og Canada. I nordvestområdet grundlagdes Indian Shaker Church i 1881. Her blev shamanhelbredelser erstattet af ritualiseret dans og kropsrystelser kombineret med kristne træk. I dag er der over 20 menigheder med ca. 2.000 medlemmer.

Flere bevægelser slog bro over indianske forskelle og lagde vægt på, at de var indianske, mere end de var fx sioux eller cheyenne. Det gælder åndedans bevægelserne i 1870 og 1890 og peyotebevægelserne, som i 1918 blev organiseret i en kirke, Native American Church. Mens åndedanskulten ophørte efter massakren på en gruppe tilhængere ved Wounded Knee i 1890, lever peyotebevægelserne stadig videre med omkring 100.000 tilhængere fra over 50 indianske folk.

Indianske protestbevægelser i 1970'erne fik mange indianere til at søge ældre indianske religiøse ledere for at genoplive religiøse traditioner. Disse "nativistiske" revitaliseringsbevægelser søger med udgangspunkt i Pine Ridge og Rosebud, lakotareservater i South Dakota, at give nyt liv til rituel praksis som svedehytten, soldansen (i modificeret form), peyotedyrkelse og åndedans. De store dansefester (powwow) kan også ses i denne sammenhæng.

KRISTENDOM: De fleste af de tidlige indvandrere til Nordamerika var protestantiske kristne, og især anglikansk protestantisme, puritanisme og unitarianisme har fået betydning for udviklingen af den amerikanske forfatning, herunder religionsfriheden. Men også katolicisme udgør en væsentlig del af kristendommen i USA historisk og i nutiden, både hvad angår indflydelse og måske især antal tilhængere.

Protestantisme: Når man taler generelt om protestantisme i USA, er det vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er tale om lutheransk protestantisme, men om en lang række protestantiske retninger, der hovedsageligt har deres udspring i den anglikanske kirke, i puritanismen og i calvinismen. Lutheranismen er således én blandt mange protestantiske retninger i USA, og langtfra den dominerende.

Calvinismen foreskrev en asketisk livsførelse, hårdt arbejde og en stærk moralisme, som den enkelte var ansvarlig for at praktisere, både udadtil og i det indre, spirituelle liv. Det var den enkeltes indre religiøse liv, oprigtige religiøse følelser og moralske livsførelse, der blev sat i centrum, snarere end katolicismens ydre og synlige sakramenter. Den Anglikanske Kirke blev oprettet af den engelske konge Henrik VIII i 1534 som følge af uoverensstemmelser mellem kongen og Den Romersk-katolske Kirke. Den Anglikanske Kirke fastholdt dog visse katolske træk i forbindelse med sakramenterne m.m. og fremstår således som en mellemting mellem katolicisme og protestantisme. Puritanismen opstod i England i kølvandet på oprettelsen af Den Anglikanske Kirke. Der fandtes flere forskellige retninger inden for puritanismen, men fælles for dem alle var, at de ønskede en komplet udrensning af alle katolske elementer fra Den Anglikanske Kirke til fordel for en rent calvinistisk protestantisme.

I den tidlige kolonitid var det især de mest radikale eller afvigende kristne retninger, bl.a. baptisterne, som praktiserer voksendåb, der var fortalere for religiøs tolerance og religionsfrihed. Men efterhånden blev de calvinistiske træk i majoritetsreligionen afløst af en bredere moralisme, og samtidig voksede den liberale tradition, der ikke alene betragtede religiøs pluralisme som et faktum i den nye verden, men også som en fordel, alle religiøse grupper kunne nyde godt af.

De mange protestantiske strømninger har udmøntet sig i en lang række forskellige kirkesamfund, hvoraf nogle, fx de presbyterianske, ledes af et fælles øverste råd, mens mange andre fungerer som frikirker, der dog ofte har flere fælles end adskillende træk.

Statistiske undersøgelser viser, at mere end halvdelen af USAs befolkning betragter sig selv som protestanter, og for størstedelen af dem, der tilhører eller identificerer sig med en bestemt protestantisk retning, ligger tilknytningen ved en af de kirker, der har sit udspring i den calvinistiske protestantisme.

Den protestantiske bevægelse i Nordamerika lagde fra begyndelsen stor vægt på mission, og både ydre og indre mission blev betragtet som en pligt. Efterhånden som amerikanerne etablerede sig som et folk adskilt fra deres europæiske rødder, forstærkedes opfattelsen i kristne protestantiske kredse af det amerikanske folk som særlig udvalgt af Gud til at bosætte det nye land og dér oprette "et nyt Zion". Mange protestantiske amerikanere følte sig forpligtet til at forsøge at virkeliggøre dette, både ved deres valg af livsførelse og ved mission. Op igennem USAs historie har der eksisteret utallige omrejsende prædikanter, og flere af dem er gået over i historien som legendariske personer med stor indflydelse på både enkeltpersoners og hele samfunds oplevelse af omvendelse til den evangeliske kristendom, de prædikede.

Netop dette ikke alene at være født af kristne forældre i et kristent samfund, men personligt at have oplevet omvendelsen til kristendommen, er helt centralt i mange af de protestantiske retninger i USA, fx blandt adventister og baptister. Oplevelsen af den personlige accept af kristendommen beskrives ofte som at blive "born again", genfødt som aktiv og overbevist kristen. Mange, der har oplevet en omvendelse, føler et stærkt behov for at udbrede den gode nyhed, og dette, i kombination med pligten til at missionere, danner grundlaget for traditionen for evangelisme, at prædike om det gode budskab. I det 20. århundrede har massemedierne, først radio og senere TV, i høj grad afløst tidligere tiders forsamlinger, og der findes flere forskellige kristne TV-kanaler, der benytter TV-evangelisme som missionsform. Nogle af TV-prædikanterne som baptisten Jerry Falwell, opnår at blive både berømte og berygtede bl.a. fordi det ikke er ualmindeligt, at de samtidig med det kristne budskab også repræsenterer politiske og ideologiske synspunkter. Fx ledede Falwell i 1980'erne "The Moral Majority" og mobiliserede her forskellige grupper af religiøse fundamentalister til forsvar for ultrakonservative værdier. Den evangeliske protestantisme og TV-evangelismen har hovedparten af sine tilhængere i det sydlige USA, som derfor har fået betegnelsen "bibelbæltet".

Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte nye retninger inden for den protestantiske kristendom at tage form i USA. Blandt disse er de mest markante den evangeliske fundamentalisme og pinsebevægelsen. På flere områder er der overlapninger mellem de to bevægelser, men der er også store forskelle.

Selve begrebet fundamentalisme stammer fra et tidsskrift med titlen "The Fundamentals", der udkom i USA i årene 1910-15. Baggrunden var et ønske om at udbrede en bogstavelig læsning af Bibelen og om, at dette skulle danne grundlag for det amerikanske samfunds tilbagevenden til en idealiseret tidligere tid, hvor de kristne normer og værdier mentes at have været stærkere og mere ægte i befolkningen.

Brugen af betegnelsen fundamentalister om grupper af amerikanske kristne er omstridt. Nogle benytter det med stolthed om sig selv, mens andre, der i øvrigt repræsenterer de samme holdninger, har afvist betegnelsen. Fælles for de grupper, der kan betegnes som fundamentalistiske, er bl.a. en millenaristisk verdens- og tidsopfattelse, der navnlig baseres på en bogstavelig læsning af Johannes' Åbenbaring.

Fra 1970'erne og frem har de fundamentalistiske grupper været meget iøjnefaldende i samfundsdebatten i USA. De markerer sig bl.a. kraftigt med ønsket om indførelse af fælles bøn i skolerne og er for fastholdelsen og udbredelsen af kernefamilien som den vigtigste samfundsbærende institution. De er samtidig imod homoseksualitet, feminisme og abort. Navnlig i forbindelse med abortspørgsmålet har fundamentalistiske grupper og enkeltpersoner i adskillige tilfælde grebet til hærværk og vold over for tilhængere af fri abort.

Langt hovedparten af USAs afro-amerikanske befolkning, som anslås at udgøre ca. 12% af den samlede befolkning, er protestanter, især baptister og metodister. De fleste sorte i USA i dag nedstammer fra afrikanere, hovedsageligt fra Vestafrika, der fra begyndelsen af 1600-tallet blev transporteret til Nordamerika som slaver. Slaverne medbragte deres afrikanske religioner, men stort set alle konverterede i løbet af nogle generationer til kristendommen. De afro-amerikanske kirker har dog ofte benyttet kristendommen anderledes end hvide amerikanere og tillagt den egne betydninger. Der har således udviklet sig en form for sort, amerikansk befrielsesteologi, der fungerer som katalysator for protest imod den hvide majoritetsbefolkning, som af mange sorte stadig opfattes som undertrykkende.

Efter ophævelsen af slaveriet har en del sorte amerikanere organiseret sig i bevægelser, hvor kombinationen af religion og afro-amerikansk etnicitet og identitet føjes sammen til et hele. Dette er bl.a. kommet til udtryk i særskilte afro-amerikanske baptist-, metodist- og pinsebevægelseskirker, hvor sociale og etniske budskaber væves tæt sammen med det religiøse i prædikener og andre aktiviteter. Det samme er tilfældet i forbindelse med den islamiske bevægelse blandt sorte i USA. Samtidig er der en tendens til, at en del sorte amerikanere, når de opnår en vis social sikkerhed og økonomisk velstand, forlader de sorte kirker til fordel for kirker, der benyttes af den hvide middelklasse.

Katolicisme: De første kristne i Nordamerika var spanske katolikker, der ankom i forlængelse af Christoffer Columbus' "opdagelse" af Amerika. Spanierne slog sig hovedsageligt ned i den sydlige del af Nordamerika, bl.a. i de områder der senere blev til staterne Florida, New Mexico og Californien. Spanierne udøvede kraftig mission over for de indianske befolkninger i disse områder. I løbet af få årtier gjorde også franskmændene krav på kolonier i Nordamerika, navnlig i den nordlige del af det nuværende USA, samt i Canada. Da briterne erobrede dele af dette område, drog nogle af franskmændene sydpå og oprettede en fransk koloni i staten Louisiana, hvor den franske indflydelse lever videre i dag som del af den kreolske kultur. Desuden grundlagde en gruppe engelske katolikker i begyndelsen af 1600-tallet kolonien Maryland nord for Virginia.

I løbet af 1600-tallet blev antallet af katolske indvandrere langt overhalet af de protestantiske indvandrere, og flere steder opstod der konflikt mellem de to grupper i takt med, at de engelske protestanter opnåede regeringsmagt. Katolicismen blev forbudt i perioder, og katolikkerne fik frataget stemmeretten og blev pålagt at betale skat til Den Anglikanske Kirke.

Med indførelsen af religionsfrihed for alle indbyggere i USA forbedredes katolikkernes vilkår markant, men der var og er fortsat spændinger mellem katolikker og protestanter i USA. Desuden opstod der indre konflikter blandt katolikkerne i landet i forbindelse med den massive indvandring af irske og tyske og senere syd- og østeuropæiske katolikker i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Allerede i 1850 havde op mod en million irske katolikker bosat sig i USA, og denne gruppe kom hurtigt til at dominere det religiøse hierarki i den amerikanske katolske kirke, en dominans der er fastholdt siden. Fra 1880-1920 ankom mere end tre millioner italienere og næsten lige så mange polakker til USA. I anden halvdel af 1900-tallet har der desuden været en betydelig indvandring af katolikker fra Asien og Latinamerika. Alle disse indvandrergrupper har medbragt forskellige religiøse opfattelser og traditioner.

Ifølge statistiske undersøgelser udgør katolikker i dag ca. en tredjedel af den samlede amerikanske befolkning. Alligevel har endnu kun én amerikansk præsident været katolik, nemlig John F. Kennedy, som var præsident 1961-63.

Ligesom andre religiøse grupper i USA har katolikkerne kæmpet med spørgsmål omkring assimilation eller fastholdelse af religiøs identitet i forhold til den amerikanske kultur, som er domineret af protestantismen og den amerikanske civilreligion. I de senere årtier er antallet af præster og nonner faldet, og der er bl.a. opstået en feministisk bevægelse inden for katolicismen i USA. Mange amerikanske katolikker afviser i dag pavens og biskoppernes overhøjhed og praktiserer i stedet en katolicisme, hvor den enkelte udvælger de aspekter af religionen, der passer vedkommende. Dette ligger på linie med mange andre amerikaneres til- og fravalg af religioner og principper om frivillighed i valget af religiøst tilhørsforhold. Samtidig viser undersøgelser en større accept blandt katolikker af fx prævention og abort end for få årtier siden. De katolikker, der fastholder modstanden imod abort, deler deres modstand med store grupper af protestanter. Alt dette tyder på en katolicisme i USA, der på mange måder nærmer sig den amerikanske protestantisme og dermed den amerikanske "mainstream"-kultur.

JØDEDOM: Den jødiske indvandring til Nordamerika opdeles normalt i tre faser. De første jøder kom til Sydamerika i kølvandet på Christoffer Columbus i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet, efter at den jødiske befolkning var udvist fra Spanien og Portugal. Da Portugal i 1654 generobrede Brasilien fra Holland, flygtede nogle af de jøder, som havde bosat sig der, til den hollandske koloni New Amsterdam i Nordamerika. Ti år senere erobrede briterne New Amsterdam, som dermed blev til New York. På det tidspunkt havde den jødiske gruppe etableret sig som ét blandt mange religiøse samfund i kolonien. De første jøder i Nordamerika var således sefardiske jøder, og de udgjorde en ganske lille menighed. I de følgende århundreder ankom flere sefardiske jøder, og der blev etableret små menigheder langs den nordamerikanske østkyst. I 1820 var der ca. 5.000 jøder i USA.

Fra 1820 begyndte den anden jødiske indvandringsfase, og med den en eksplosiv stigning i antallet af jødiske indvandrere til USA. Det var nu ashkenaziske jøder, navnlig fra Vesteuropa, der immigrerede. Frem til 1870'erne havde knap en halv million ashkenaziske jøder bosat sig i USA. Disse immigranter medbragte oplysningstidens ideer fra Europa, herunder reformjødedommen. De bosatte sig ikke kun i byerne på Østkysten, men også i Midtvesten og på Vestkysten og havde et stærkt ønske om at indgå i det amerikanske samfund på lige fod med alle de andre religiøse og etniske grupper.

Den største jødiske indvandring til USA fandt sted fra ca. 1880 til 1914. I den periode indvandrede op mod to millioner central- og østeuropæiske jøder. De fleste af disse ashkenaziske jøder kom fra shtetl'er, småbyer præget af fattigdom og ortodoks religiøs levevis og omgivelsernes antisemitisme. Den ortodokse jødedom i USA har sin oprindelse blandt disse indvandrere. De fleste af disse jøder bosatte sig i tætte samfund i storbyerne, især i New York, som stadig er præget af en stor jødisk befolkningsgruppe, og som på mange måder udgør centret for jødedom i USA, bl.a. hvad angår jødiske kulturinstitutioner og religiøse uddannelsesinstitutioner.

Den jødiske indvandring til USA har i nogle tilfælde været motiveret af opfattelsen af USA som det forjættede land, det ny Zion, i forhold til det gamle Zion, Israel, en opfattelse, der i øvrigt deles af nogle kristne.

I mødet mellem reformjødedom og ortodoks jødedom i USA opstod en tredje retning, konservativ jødedom. Der findes til stadighed spændinger mellem ortodokse og liberale kredse, dels om den religiøse praksis, dels i spørgsmål om hvorvidt og i hvor stort omfang den enkelte jøde bør forsøge at integrere sig i den bredere amerikanske kultur. I spørgsmålet om tilpasning af jødisk religion og identitet til livet i USA ønsker mange, både liberale, konservative og ortodokse jøder at fastholde en jødisk identitet i det pluralistiske amerikanske samfund. Det er baggrunden for den stærke støtte til zionismen og staten Israel, der findes blandt mange amerikanske jøder.

Der er kun opstået få religiøse nydannelser inden for jødedommen i USA, bl.a. Jews for Jesus, der dog ikke anerkendes som jøder af det øvrige jødiske samfund

NYE RELIGIONER: Langt de fleste nye religioner og religiøse strømninger, fx New Age, som er kendt i Vesten i dag, grundlagt i USA eller har fundet deres særlige udformning der, hvorfra de har spredt sig til resten af verden. Årsagerne til denne religiøse opblomstring og kreativitet i USA er mange.

USA er fra sin dannelse i slutningen af 1700-tallet præget af religiøs pluralisme, hvor mange forskellige trosretninger lever side om side; et forhold som er en konstitutionssikret rettighed. Dette skyldes naturligvis, at USAs befolkning, bortset fra den oprindelige indianske befolkning, siden Staternes dannelse har bestået af indvandrere fra Europa og senere også fra Asien og Afrika. Dette danner et unikt grundlag for kulturmøder og religiøs kreativitet.

Majoriteten af "gamle" nye religioner grundlagt i 1800-tallet er hovedsageligt kristne, fx Jehovas Vidner og mormonerne. Dette skyldes det forhold, at langt størstedelen af de første "nye" amerikanere var europæere med en protestantisk eller katolsk baggrund. I mødet med den ny verden, nye livsbetingelser og nye medborgere opstod nye fortolkninger af kristendommen, som dels førte til disse nye - og med årene - stærkt organiserede kristne religioner, og dels til en meget stor mangfoldighed af kristne skismaer og religiøse strømninger. Dog foregik der allerede i begyndelsen af 1800-tallet en indvandring fra Asien, der medførte en indføring af østlige religioners og filosofiers litteratur (bl.a. blev en række hinduistiske helligskrifter oversat til engelsk). Allerede i 1800-tallet opstod de første religiøse bevægelser, fx Transcendentalismen i New England og senere Christian Science og teosofien (Teosofisk Samfund), som forenede Østens religiøse idealer og praksisformer med vestlige idealer som fx individualisme og stræben mod succes. Denne tidlige amerikanske mysticisme er frem til i dag en væsentlig påvirkning i amerikansk grundlagte eller amerikansk transformerede religiøse bevægelser såsom Scientologi og Transcendental Meditation (TM).

I 1965 åbnede præsident Lyndon Johnson for den asiatiske indvandring, efter at denne havde været søgt begrænset i en længere periode. Dette førte til en forøget tilstedeværelse af asiatiske religioner og strømninger. Udover denne nye bosættelse (især i Californien hvor langt størstedelen af nye religiøse strømninger i USA i nyere tid hører hjemme) førte en mere liberal visapolitik i USA til, at en række religiøse mestre fra fx Indien og Japan opholdt sig i USA i kortere eller længere perioder. Dette medførte en fornyet vækkelse omkring Østens religioner, som i forskellig grad fandt nye udtryksformer i USA. Religionerne i sig selv var således ikke nye, men de transformeredes i mødet med en ny kultur og nye vækstbetingelser.

I slutningen af 1960'erne opstod der inden for bl.a. intellektuelle miljøer i USA en større bevidsthed omkring og søgen efter alternative livsopfattelser og livsformer, som dels trak på transcendentalismen og de tidlige mystisk-religiøse praksisser, dels på strømninger inden for psykologi og parapsykologi, og endelig på nye erfaringer med hallucinogene stoffer, fx LSD. Omkring 1970 opstod det, der kaldes New Age bevægelsen, som trækker på hele spektret af religiøse påvirkninger, og som mere end én egentlig bevægelse er en række netværksorganisationer, der promoverer og dyrker alternative behandlingsformer og religiøse praksisformer som vejen til større åndelig bevidsthed.

Udover disse forskellige religioner og religiøse strømninger, som trækker på ældre religioner, findes der i USA en række religiøse bevægelser, der både trækker på de nævnte retninger og på kulturfænomener, som har hjemme i moderne amerikansk kultur. Dette gælder de mange bevægelser inden for ufologien, fx IGAP, mange af de nye religioner på internettet og de Elvis-kirker, som stadig i disse år skyder frem i USA, fx The Presleyterian Church. Den religiøse kreativitet og mødet mellem kulturer er stadig kilde til religiøse nydannelser.