Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Odin

Hovedgud af asaslægten i nordisk religion og mytologi. Han synes at have været overklassens gud, den gud man bloter (ofrer) til før kamp, og som sender valkyrier ud for at samle de faldne til Valhal.

Odin er en sammensat figur, der sættes i forbindelse med mange virksomhedsområder. Hans germanske navn er Wotan, som formentlig er beslægtet med det tyske ord "Wut": Raseri, hvilket stemmer med, at han sættes i forbindelse med ekstase, shamanisme, runemagi og digtekunst. I eddadigtet "Den Højes Tale" beskrives han som den, der får digterevne ved at ofre sig til sig selv (hænge sig) i et træ (Yggdrasil). Og på forskellig vis fremtræder han også som dødsgud, blandt andet derved at han har de to ravne Hugin og Munin (= tanke og erindring). Sandsynligvis er det ravnenes sorte farve og deres skrig, der er anledning til, at de forbindes med døden i folketro og mytologi.

Det er formodentlig de skræmmende sider af Odin, der rummer forklaringen på, at kun meget få navne (Odense = Odins vi og Onsdag = Odins dag) viser hen til Odin og dyrkelsen af ham. Uden for overklassen har han i popularitet ikke kunnet måle sig med Tor eller Frej.