I Johannesevangeliet kap. 1 betegnes Kristus som ordet (græsk logos), der er blevet kød og har taget bolig blandt mennesker, og der henvises til, at der er tale om det samme ord, som var virksomt ved skabelsen. Kristus har altså været til ved siden af Gud Fader fra evighed før skabelsen.
I forlængelse af dette udsagn i Johannesevangeliet kan glosen "ordet" ses som en sammenfatning af det centrale indhold i den kristne forkyndelse. Der tales mange steder i Det Nye Testamente om at forkynde og tro "ordet". Kristus er Guds ord (Guds ja-ord eller Guds kærlighedserklæring) til mennesker. I den lutherske reformation bliver "ordet" (evangeliet, det glædelige budskab) ligeledes brugt som den sammenfattende betegnelse for, hvad kristendommen drejer sig om. Alt er her samlet om ordet og troen, og kirken forstås som "ordets rum".