Betegnelse for en tendens i vestlige studier og skildringer af orienten.
Ophavsmand til betegnelsen er Edward Said, som i 1978 udgav bogen "Orientalism", der er et skarpt opgør med den vestlige islam- og orientalistikforskning gennem tiderne. Said argumenterer for, at "orientaleren", bl.a. muslimen, gøres til et objekt, som sættes ude af stand til at repræsentere sig selv, idet kun orientalisten, ifølge den orientalistiske diskurs, kan repræsentere Orienten korrekt. Said mener, at denne opfattelse af Orienten opstod i kolonitiden som en metode til at opnå magt over de koloniserede folk, og at den stadig trives, fordi Occidenten (Vesten) forsøger at fastholde sin overlegne position i forhold til den øvrige verden. Desuden mener Said, at studier af fx islam, som er baseret på læsning af islams hellige skrifter, undlader at tage højde for den udvikling, der er sket, siden disse tekster blev til, samt for lokale og individuelle forskelligheder, og derfor er med til at skabe en stereotyp fremstilling af islam og muslimer.
Saids ideer har fået stor opbakning, men har også mødt modstand, bl.a. fra forskere der ikke kan genkende deres studier i Saids udlægning