Betegnelse for jøder der igennem mange generationer har levet og opbygget en særlig jødisk kultur i forskellige dele af Mellemøsten og Nordafrika. Indtil oprettelsen af staten Israel i 1948, hvor de fleste orientalske jøder flyttede dertil, var der bl.a. gamle jødiske samfund i Yemen, Syrien, Marokko og Etiopien.
Ud over de orientalske jøder samt de ashkenaziske og sefardiske grupper, har der også eksisteret jødiske samfund i Indien, bl.a. et lille samfund i Sydindien, der dog er næsten forsvundet i dag som følge af udvandring til Israel. Samfundet blev etableret i begyndelsen af 1500-tallet og var hovedsagelig ortodokst, men overtog kasteopdelingen fra det indiske samfund, således at der var forskellige synagoger for de forskellige kaster.