Græsk orthodoxia, "ret lovprisning", "ret tilbedelse". Rettroenhed.
I bredere betydning bruges ordene ortodoks og ortodoksi om strenge, undertiden lidt stift formulerede udformninger af religiøse og ideologiske meningssystemer, fx i omtalen af ortodoks marxisme.
JØDEDOM: Ortodoks jødedom er karakteriseret ved overholdelsen af så stor en del som muligt af Toraens bud. Nogle af disse bud omhandler ydre tegn på tilhørsforholdet til jødedommen, herunder budene om at bære skuesnore (tzitzit) og ørelokker (peot). Men de fleste bud omhandler retningslinier for korrekt livsførelse og omgang med andre mennesker.
Den ortodokse jødedom kan ses som den form for jødedom, der med færrest ændringer viderefører den rabbinske jødedoms tradition, idet der lægges særdeles stor vægt på bøn og religiøse studier, der opfattes som den vigtigste beskæftigelse hele livet igennem.
Der findes dog flere retninger inden for ortodoks jødedom. Nogle fastholder, at alene de traditionelle lovstudier og bøn er den rette form for gudsdyrkelse (mitnagdim), mens andre viderefører den chasidiske og/eller kabbalistiske tradition med en mere følelsesladet og mystisk præget tilgang til studier og bøn.
Ortodokse jøder danner ofte egne samfund, hvor de bor inden for samme område og hovedsagelig omgås hinanden, uanset om det omkringliggende samfund er jødisk (men ikke ortodokst, som i Israel) eller ikke-jødisk.
En del ortodokse jøder er antizionister. Det skyldes den opfattelse, at en jødisk stat i Det Hellige Land kun kan indstiftes af Gud ved Messias' komme.
I København er den ortodokse jødedom repræsenteret ved menigheden Machsike Hadas
KRISTENDOM: Man kan ikke på samme måde som i jødedommen nærmere bestemme, hvad der er ortodoks kristendom, idet det afhænger af, hvilken kristendomsform, man forholder sig til (katolsk, luthersk osv.). Ordet ortodoks betegner derfor her blot det, der er i overensstemmelse med det officielt anerkendte i det pågældende kirkesamfund til forskel fra afvigende, såkaldt kætterske anskuelser. I protestantismens historie betegner ordet dog en bestemt strømning eller epoke, nemlig 1600-tallets lutherske teologi der lagde stor vægt på bekendelsen til den rene lære som det, der er kirkens grundvold