Et af grund-begreberne i den buddhistiske lære, som anviser, hvordan man bør leve for at opnå oplysning, dvs. erkendelse af at livet er lidelse og verden ikke noget i sig selv. Den bliver introduceret i den fjerde af De Fire Ædle Sandheder, givet af Gautama Buddha i hans første prædiken i Benares.
Den Otteleddede Vej, også kaldet Den Ædle Ottefoldige Vej, består af følgende dele: Ret anskuelse, ret beslutning, ret tale, ret handlen, ret levevis, ret bestræbelse, ret besindelse, ret koncentration/fordybelse. Hvor ret skal forstås som rigtig, dvs. i overensstemmelse med læren. Alle led er indbyrdes afhængige og må udøves på samme tid.
Den Otteleddede Vej bliver også kaldt Middelvejen, da det var den, Gautama Buddha nåede frem til, man skulle følge for at nå til oplysning, efter at han både havde prøvet et liv i luksus og i fuldstændig askese. Det er denne anvisning, som munke prøver at efterleve i deres daglige færden, og som kommer til udtryk i buddhismens munkeforskrifter.