1869-1937. Tysk religionsfilosof som har haft omfattende betydning for religionsfænomenologiens etablering som videnskabelig disciplin. Han hævdede, at religion er en autonom (selvstændig) kategori, og at den ikke kan reduceres rationelt eller forklares tilbundsgående ud fra fx sociale og psykologiske faktorer, fordi religion er et forhold til "das ganz andere" (på dansk: Det helt anderledes).
I bogen "Das Heilige" (på dansk: "Det hellige") fra 1917 gør Otto, med et teologisk udgangspunkt, op med tanken om, at Gud og dermed religion eller det religiøse kan reduceres til de egenskaber, som mennesket rationelt kan tillægge Gud. Religion er en mennesket iboende egenskab, og Gud kan ikke beskrives ud fra en rationalitet: Religionens grundlag er subjektivt, og hvad det religiøse menneske møder i religionen er "das ganz andere", også kaldet "det numinøse", som betegner den kraft eller magt hinsides denne verden, som det religiøse menneske anråber og møder. Det hellige er en dimension i tilværelsen, der hos Otto defineres som "mysterium tremendum et fascinosum", idet en hemmelighedsfuld magt (mysterium) fremkalder ærefrygt (tremendum) hos mennesket og virker tiltrækkende (fascinosum). Derfor har den forsker, som vil reducere Gud og religion til summen af forklaringer, ikke fået det væsentlige, essensen, med.
Otto har inspireret en lang række forskere inden for religionsfænomenologien, bl.a. den rumænskfødte religionshistoriker Mircea Eliade.