Ideen om et paradis findes i mange religioner. Ofte forbindes paradis med lys, fred og lykke, og paradis opfattes som det sted, hvor man efter døden lever videre i en tilstand af overflod og lykke, hvis man har ført et korrekt og fortjenstfuldt liv. Paradis forbindes ofte med himlen, således at man "stiger op" til paradis, både fysisk og som billede på en højere eller renere tilstand end den jordiske. I flere religioner opfattes paradis desuden som det sted, hvor guddommen residerer. Som modsætning til paradis står helvede.
ISLAM: Den islamiske opfattelse af paradis stammer fra beskrivelser i Koranen. Her berettes det, at paradis er en have, hvor de afdøde, som har gjort sig fortjent til det, føres til efter døden. Haven beskrives som smuk og frodig, med et mildt og behageligt klima og rigelig mad og drikke og på alle måder præget af skønhed og fredfyldthed. Efter døden kommer de muslimer i paradis, som har levet i overensstemmelse med Allahs lov, herunder opfyldt de rituelle forpligtelser og afstået fra at begå synder.
Forestillingen om den fredfyldte, frodige og skyggefulde have har inspireret islamisk havekunst
KRISTENDOM: Glosen paradis stammer fra Septuagintas græske oversættelse af 1. Mosebog 2,8, hvor det hedder, at Gud "plantede en have (paradeisos) i Eden", og den betegner således i Bibelen både den fejlfri tilstand i verden før syndefaldet og den kommende idealtilstand, der oprinder, når synden er overvundet og Gudsriget virkeliggøres.