Pari, "det altsammen", "alle områder", og nirvana. Dvs. den litterære mening af ordet er: Det altindbefattende nirvana og dermed buddhismens øverste frelsestilstand. Den er fuldstændig forskellig fra alt, hvad der har med verden at gøre, og er således den absolutte frigørelse fra genfødslernes kredsløb.
Den historiske Buddha opnåede nirvana, mens han levede. Det skete ved hans oplysning under Bo-træet. Men han afstod fra at indgå i nirvana for at indvi andre i sin lære, så også de kunne bestræbe sig på at opnå samme tilstand. Da han som ca. 80-årig besluttede sig for at forlade denne verden, indgik han i parinirvana - stedet der er væsensforskellig fra alt, hvad der kan beskrives, den fuldstændige lykketilstand, hvor alt er intet, og intet er alt. Stedet hvorfra man aldrig vender tilbage eller lader sig involvere i verden. Parinirvana er beskrevet i en af de længste tekster i buddhismens kanon, Tripitaka, kaldet Mahaparinirvana Sutra (Mahaparinibbana Sutta).