Bevægelse i både katolsk og protestantisk teologi som i årene fra omkring 1970 søger at sige noget om samfundet og kristnes forhold til samfundet. Den er på én gang inspireret af den marxistiske religionskritik og i opgør med den. Blandt retningens mest fremtrædende repræsentanter er katolikken J.B. Metz og den lutherske teolog Dorothee Sölle.
I politisk teologi tales der med eftertryk historisk om Gud. Gud handler i historien i og med de troendes handlen i historien. Den politiske teologi vil forandring. Yndede begreber og beretninger fra Bibelen er derfor sådanne som Exodus-beretningen, der handler om at bryde op fra "Ægyptens kødgryder" og gøre sig fri og handle befriende, ligesom gudsrigesforestillingen fremtræder som en utopi, en idé om et bedre samfund. Frelsen angår mennesket i dets forhold til Gud, medmennesker og sociale vilkår. Den er ikke blot et privat anliggende for den enkelte, men må omsættes i samfundsmæssige forandringer.