Forudbestemmelse, den tanke at nutidens og fremtidens hændelser og tilstande, menneskets karakter, dets frelse eller fortabelse er bestemt på forhånd. Hos nogle folk har begrebet skæbne denne konsekvens. I de monoteistiske religioner kan prædestinationstanken være opfattet som en logisk konsekvens af Guds almagt.
ISLAM: I islam er tanken om forudbestemmelse meget levende; alt tænkes skrevet på forhånd hos Gud, og det står ikke i menneskers magt vide det eller at gøre fra eller til. Når noget sker, er det Guds bestemmelse, men det betyder ikke en opfordring til blot at lade stå til. "Lykkens folk vil få hjælp til lykkens folks gerninger, og elendighedens folk vil få hjælp til elendighedens folks gerninger", skal profeten have sagt, og heri motiveres et retskaffent og fromt liv
KRISTENDOM: Hos kirkefaderen Augustin er nogle mennesker forudbestemt til frelse, andre til fortabelse, idet alt præeksisterer i Guds vilje. Dvs. før skabelsen eksisterede i Guds almægtige vilje hvert enkelt menneskes skæbne som et potentiale til senere udfoldelse. Men mennesker kan ikke vide, hvem der er bestemt til hvad. Reformatoren Jean Calvin videreførte denne lære, og han antog tillige, at medgang i livet kunne tages som en indikation for forudbestemthed til frelse. Denne opfattelse har sociologen Max Weber tillagt stor betydning som en motiverende faktor i kapitalismens udvikling.