Sanskrit "Skabelsens Herre". En indisk figur der primært beskrives i helligteksterne brahmanaerne fra omkring 800 f.v.t. Han er ud over at være skabergud (praja = skaber, pati = Herre) også den første offerbringer. Han er kimen til det skabte, idet han bl.a. skaber igennem askese, dvs. ved og af sig selv, og til tider er han også urmennesket Purusha.

Der findes flere forskellige skabelsesmyter tilknyttet Prajapati. Bl.a. tilknyttes han det gyldne æg, der som det første manifeste flyder rundt på urhavet, og som Prajapati opstår fra. Han deler derefter ægget, og via vedaernes magtfulde ord skaber han verden og guderne

af de to halvdele. Denne historie har dog mange varianter. Prajapatis skaberegenskaber bliver senere overtaget af den personliggjorte skabergud Brahma, mens andre af hans egenskaber bliver overtaget af guden Vishnu.