Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

profet

Græsk profetes, "talsmand for Gud", "forkynder". Betegnelsen anvendes om personer, der ved et personligt kald og på baggrund af åbenbaringer fra en guddom påtager sig at udbrede det åbenbarede budskab til andre mennesker, og som derved stifter nye religioner eller nye religiøse traditioner.

En profets budskab bygger ofte videre på allerede etablerede religiøse traditioner, men i en ny form eller med vægt på andre aspekter end de tidligere traditioner. Ofte indtager profeten en rolle som samfundskritiker i sin samtid. En profet er desuden karakteriseret ved, at profeten selv og dennes tilhængere betragter profetens budskab som guddommeligt inspireret og derfor som universelle og eviggyldige sandheder. Typisk nedskrives budskabet i en bog, religionens hellige skrift, der af profetens tilhængere opfattes som Guds ord.

Ikke alle stiftere af nye religioner kaldes profeter. Stifterne af fx buddhisme og daoisme betegnes ikke profeter. De relaterede deres lære til en tidligere lære og var samfundskritiske, men de påstod ikke at være guddommeligt udvalgte eller at tale på vegne af en guddom. De fungerede snarere som åndelige lærere af en ny spirituel og filosofisk indsigt. NS

ISLAM: Inden for islam anses Muhammad for at være den sidste profet, Profeternes Segl, som modtog den endelige og korrekte åbenbaring fra Allah. Islam medregner jødedommens og kristendommens profeter, bl.a. Abraham, Moses og Jesus, blandt de profeter, som var særligt udvalgt af Allah til at modtage og viderebringe Allahs åbenbaring. Men mange muslimer mener, at disse tidligere profeters budskab enten blev misforstået eller bevidst fordrejet, og derfor sendte Allah åbenbaringen til Muhammad. De åbenbaringer, som Muhammad modtog, og som menes at være den sande og korrekte åbenbaring, blev nedskrevet i islams hellige skrift, Koranen. NS

KRISTENDOM: Fra Bibelen kendes profetvæsenet som et væsentligt islæt i Israels religion i kongetiden (ca. 900-600 f.v.t.). Nogle af de profeter, der omtales i Det Gamle Testamente, synes at have haft en funktion som rådgivere ved hoffet, men nok så ofte fremtræder profeterne som samfundskritiske og især som kritikere af en perverteret gudsdyrkelse. Samtidig udtrykker de jævnligt håb om, at tilstandene vil ændres og bedres, når folket vender sig til den rette gudsdyrkelse. Så vil messiastiden med ret og fred indfinde sig.

Disse sidste messianske udsagn har spillet en særlig rolle i kristendommen, idet man her har tolket dem som udsagn, ikke om den nærmeste fremtid, men om begivenheder som lå langt ude i fremtiden, og som man brugte som grundlag for at erklære Jesustiden som opfyldelsen af disse profetier. Profeterne blev således opfattet som spåmænd, der mange hundrede år før kristendommen forudsagde Kristi komme.

I Det Nye Testamente hører vi endelig også om nogle karismatisk udrustede mennesker, der optræder som profeter ved menighedens gudstjeneste. Der er her tale om forkyndere, som formodes - i en ekstatisk tilstand - at kunne fungere som talerør for den opstandne Kristus. Kendetegnende for denne form for profeti er, at den sammenlignet med den uforståelige tungetale har været fremført i et umiddelbart forståeligt sprog. BT

UFO-RELIGIONER: Vor tids UFO-religioner er stort set alle opstået omkring en eller flere af de mange UFO-kontakter (på engelsk: Contactees, dvs. personer som hævder at have været i kontakt med rumvæsner o.lign.). Disse mennesker er moderne profeter, idet de hævdes at formidle et budskab fra en anden virkelighedsdimension, som har betydning for mennesker og verden. Eksempler på sådanne UFO-profeter er fx George Adamski, som i 1958 grundlagde IGAP (The International Get Acquainted Program). Bevægelsen er baseret på Adamskis beretninger om budskaber, som han angiveligt har modtaget fra bl.a. rumvæsenet Orthon. The Aetherius Society er baseret på de kanaliseringer af budskaber fra "Mester Aetherius" og "Mester Jesus", som bevægelsens grundlægger George King hævdede at modtage, og som kobles på en teosofisk tankegang. Og endelig er International Raelian Movement grundlagt af franskmanden Claude Vorilhon med udgangspunkt i en række møder med og kanaliseringer fra en fjern planet, hvor såkaldte Elohimer har kontaktet ham, for at han kunne videreformidle budskabet om jordens frelse.