Fest der inden for jødedommen fejres i februar/marts til minde om begivenhederne i Esthers Bog, hvor jøderne blev frelst fra statsmanden Hamans planer om at udrydde hele folket ved, at prinsessen Esther gik i forbøn for folket.

Festen indledes med en fastedag til minde om Esthers og jødernes faste, men derefter er festen ret løssluppen. Ved aften- og morgengudstjenesterne i synagogen læses Esthers Bog. Der holdes processioner og karneval, og der er tradition for at sende gaver, bl.a. kager, til venner og bekendte. Desuden gives der ofte almisser i forbindelse med purim