Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Ramakrishna, Paramahamsa

1836-86. Indisk mystiker hvis navn oprindeligt var Gadadhar Chatterjee. Han blev kendt for at understrege, at alle religioner blot er forskellige veje til den samme gudsoplevelse. Ramakrishnas vigtigste discipel var Vivekananda, der førte hans ideer videre.

Allerede som barn udviste Ramakrishna specielle evner til at kunne gå i trance. En evne som han for alvor dyrkede, efter at han i 1855 var blevet præst ved et nyopført Kalitempel i Calcuttas nordlige udkant. Igennem 12 år fik han gentagne visioner af det guddommelige, både i form af de hinduistiske modergudinder såsom Kali og Sita, men også i form af den islamiske Allah og af den kristne Jesus. Han fandt ud af, at dén vision, han fik, afhang af, hvilken ekstatisk metode, han brugte. Dvs. når han brugte den islamiske mystiks (sufismens) anvisninger, mødte han Allah, brugte han den katolske Maria-mystik, mødte han Jesus. Sine religiøse erfaringer udtrykte han i lignelsesagtige udsagn, som gjorde et stort indtryk på samtiden, der så hans ideer som grundlag for en ny selvstændig indisk identitet. Ramakrishna var i sin tilbedelsesform inspireret både af bhakti og tantrisme.