Sanskrit "Beretningen om Rama". Hinduistisk helteepos fra omkring 400-200 f.v.t. på 24.000 dobbeltvers fordelt på syv bøger. Det er en historie, der kan forstås på to planer:
1. Historien om en fyrste der bliver guddommeliggjort
2. En historie om dharma, den moralske lov der skal opfyldes på trods af alt andet.
Ramayana tilskrives den legendariske digter Valmiki. Dens grundstamme er bog 2-6. Bog 1 og 7 er senere tilføjelser fra omkring 1. årh. e.v.t., og det er primært her, at identificeringen af Rama som Vishnus syvende avatara finder sted.
Historien handler kort fortalt om prins Rama af Ayodhya, søn af kong Dasharatha, hans ægteskab med Sita, som han vinder i en dyst, og deres eksil i 14 år, hvor Sita bliver bortført af dæmonkongen Ravana til øen Lanka. Trods Ravanas forsøg på at vinde Sitas gunst holder hun stand, og hun bliver til sidst befriet af Rama, hans halvbroder Lakshmana og aben Hanumat, der er leder af en abehær. Sitas trængsler er dog ikke forbi, da hun må bevise sin uskyld, og hun gennemgår ildprøven, men ilden Agni frelser hende ved at løfte hende op.
Den sjette bog slutter med, at Rama og Sita vender tilbage til Ayodhya, hvor de hyldes af folket, og Rama indsættes som konge.
Den syvende bog giver historien en anden slutning: Da Rama og Sita vender tilbage til Ayodhya, tror befolkningen ikke på, at hun ikke er blevet forledt af Ravana, og Rama viser hende bort. Han må som folkets hersker lytte til dem og undertvinge sine egne følelser. Sita lever nu ude i skoven hos Valmiki og hans familie, hvor hun føder tvillingedrenge, som Rama er fader til. Han ønsker hende tilbage, og Sita renser sig endnu engang, men denne gang ved at påberåbe sig jorden som sit vidne. Moder Jord åbner sig og sætter Sita, der betyder plovfure, ved sin side og forsvinder med hende. Rama beder forgæves om at få Sita tilbage, men trøstes ved, at de engang skal blive genforenet i Brahmas himmel.
Ramayana fremstiller flere idealfigurer, der især i Nordindien stadig anses som sådanne. Rama står som idealet på en hersker, en god søn og retfærdig husbond, der bekæmper det onde og værner om dharma. Sita er idealkvinde, der ofrer sig for sin ægtemand. Lakshmana er den ideelle broder, der udviser solidaritet med sin broder og følger ham i tykt og tyndt. Hanumat er den tro tjener og billedet på den gode tilbeder.